Fortsættelse af vise med ende-rim

Torbensøn:

Tvinde år gik da Torbensøn en mand blev

Nu han ej er hersker over land grundet faders løv

Han indbyder sin søsters dertil nye slægt til gæstebud
Ej et skalkeskjul, men for at forevise slægtens brud

For dette gæstebud fører til brylluppet det røde

For hertil skal søster og søsters slægt bøde

Med plage og pin han gjorde kold søsteren sin

For krænkelsen af eders slægt skal ej fejres med mad og vin

 - Vincent og Martin

Ridderviser (Torbens datter)

Ridderviserne:

- Adlen + riddernes liv fra vugge til grav.
- Ebbe skammelsen, Arn, Game of Thrones.
- Giftermål.
- Slægt.

En riddervise behandler typisk situationer, hvor konflikten mellem drift og socialitet er til stede.

Vincent og Martin

1) Hvem – hvad – hvor (hvilke personer hører vi om i visen?, hvad sker der/hvad handler visen om?, hvor befinder personerne sig?)
Vi har Torben, hans datter og drabsmændene

2) Forsøg at klarlægge, hvem der taler hvor. Se vise

Læs siderne om Torbens datter fra Litteraturens Veje.
3) Hvad skriver den om perioden, visen er skrevet i (se s. 65, 2. spalte n.)? Og hvilken betydning har det for vores læsning af visen?

4) Hvad er visens budskab? Ender den lykkeligt eller ulykkeligt? Argumentér for jeres læsning af visen. Hvam vil giftes med sin fars morder
Hani, Lukas og Lars
1) Hvem – hvad – hvor (hvilke personer hører vi om i visen?, hvad sker der/hvad handler visen om?, hvor befinder personerne sig?) 

Hvem: Torben, Datteren og drabsmændene.
Hvad: Drabsmændene drager ud for at få hævn mod Torben, på vegne af deres slægt. Han bliver slagtet. Torben har gjort noget mod drabsmændenes slægt. De finder hans datter. En af drabsmændene tager datteren med hjem.
Hvor: Under liden, Torbens mark, Torbens gård og de "sorte heder"

2) Forsøg at klarlægge, hvem der taler hvor.

1: Det kan både være datteren eller børnene af manden, Torben har drabt. Vi får intet definitivt svar.
4: Drabsmanden
5: Torben
6: Drabsmanden
11: Drabsmanden
12: Torbens datter
13: Drabsmanden

Læs siderne om Torbens datter fra Litteraturens Veje.
3) Hvad skriver den om perioden, visen er skrevet i (se s. 65, 2. spalte n.)? Og hvilken betydning har det for vores læsning af visen?
Der er intet liv uden for slægten, i denne periode. Fordi hun har mistet sin slægt, har hun mistet sin sociale placering i samfundet.

4) Hvad er visens budskab?
Ender den lykkeligt eller ulykkeligt? Argumentér for jeres læsning af visen.
Altså, datterens far er blevet slagtet.. Så det ender jo ulykkeligt. Datteren har mistet sin sociale placering.

Generelt for ridderviser à

-       Individet i konflikt med sig egen slægt

-       ”De sorte heder”à dyster grundstemning

Naturen spejler visens grundstemning.

RAP:

De gjorde sig klar en søndag,

Og lignede en grøntsag.

De red ud i vrede

og glemte at bade. 

Torben blev dræbt,

med en kæmpe saks.

De red til Torbens palæ,

Med et kæmpe trofæ

Drabet var sket,

Og alle måtte be,

Datteren red væk,

Og der fik hun smæk.  

Folkeviser + Jomfruen i fugleham d.03.12.2014

Folkeviser:
Omkvæd: Grundstemning.
Hjemme - Ude - Hjemme (model)
Danseviser
Episke: Berettende/fortæller en historie
Formelsprog: Faste vendinger
Syrebadsteknink: Kan det væsentlige.

Tryllevise;
Overnaturlige væsener/magi
Forlovelsessituation - overgang (barn --> voksen)

Jomfruen i fugleham:
Personer:

- Nilaus
- Jomfruen- Nattergalen
- Stedmor/mor
- Skovejeren 
- Tjenestemøer
- 1 Jomfru

Aktantmodellen:


Objekt = Transportaksen
Hjælper <---->  modstander = Konfliktaksen
Subjekt <--->Objekt = Begærsaksen.

Indsæt Jomfruen i fugleham i aktant modellen

Objektà den Jomfru han vil vinde

Subjektà Nilaus

Hjælperà Den 1. Jomfru der hjælper ham. (jomfruen på Tinde)

Modstanderà Stedmoderen/moderen & skovejeren

GiverenàFaderen

ModtagerenàNilaus.

Opdel Jomfruen i fugleham i afsnit.

Strofe 1-3 omhandler mest skoven og det der er i skoven som dyrene, træerne osv.

Strofe 4: Nilaus rider til skoven

Strofe 5-9: Nilaus forsøger forgæves at fange fuglen

Strofe 10-11: Nilaus får et godt råd

Strofe 12-15: Fuglen forvandles + Lever lykkeligt

time den 02-12-14 

Der er en plan for hvad vi skal under dette forløb under timen.

Vi snakkede om dagens lektie side 12-13 fra bogen for ruiner til graffiti.

Danse ( vise ) kæde dans - ballade 

Omkvædet : angiver visens grundstemning 

Ikke lyrisk tekster  

´´ folkets dans ´´ 

1200 der optod folkeviserne, men de blev nedskrevet i 1500-1600 tallet 

Under dagens lektion ligger der en dokument ved navn ´´

Folkeviser – deres form og indhold´´ her står alt hvad vi burde vide om viser.

Vi  fik 15 minutter til at besvar : Arbejdsblad til folkeviser.

1. Hvad karakteriserer tryllevisen? (Hvorfor kaldes den en tryllevise? Hvad er dens tema?) 82 stk. Om overnaturlige magter, overtro, dæmonisk natur og dæmoniske væsener, fx trolde, dværge eller fabelvæsner, der griber ind i menneskers liv.

2. Hvilken funktion har visens omkvæd? Folkevisens grundstemning.

3. Hvad skriver bogen om Germand Gladensvend? Om en der bliver døbt Gladensvend for at hindre dæmonens magt.

4. Hvordan kan man forstå visen psykologisk, eksistentielt, men også realistisk? Den viser skyld til moderen, Menneskets grundvilkår, Middelalderens bønder måtte vriste jorden fra naturen og opdyrke den, altså gøre den til kultur.

Der efter snakkede vi om vores svar sammen.

Vi endte timen med at læse Jomfruen i Fugleham. 

.

Niarn

Sidste gang: Niarn’s hade brev.

Klassens argumenter:

-Ytringsfrihed (Han har ret til at ytre sig, hvilket vil sige at han kan sige/rappe hvad han vil)

-Kunst (Han har ret til at ytre sig frit i kunstens navn)

-Forældrene burde tage mere ansvar

-Niarn kunne moderere sit sprogbrug (Han burde ikke tale så grimt i hans musik)

-Nogen kunne tage hans tekster bogstaveligt og derved give dem ideer i hovedet

-Klassen havde mange synspunkter og synsvinkler(logos), men på trods af folks forskellige holdninger endte alle med at blive ret enige.

Budskab + påstand:

Hold op med at snakke så grimt, fordi det kan påvirke børn og unge, som for eksempel at med ordenen som: vold, voldtægt. Han burde tage ansvar og vise hensyn.

Argumenter:

-Der kommer flere og flere grove voldtægter på Frederiksberg.

-Hun bruger patos

-Hun virker meget angribende når hun bruger eksempler

-Hun kører på hans personlighed og på ham som person

-Hun bruger forskellige ordvalgs argumenter som for eksempel: ’’Ord bliver ikke bare til jord, men kan sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand’’

Argumentere hun godt?

-Hun bliver for personlig

-Hun bruger alt for meget sin egen mening

-Hun tilslører pointen

-Det ender i bund og grund med at handle om hende

-Hun mangler fakta

-Hun har meget få fakta, det meste af teksten handler om hendes meninger

Niarns tekst:

Han kommer med samme argumenter som klassen selv havde og han holder sprogbruget ’’voksent’’ i forhold til Hanne Vibeke Holst. Hun bruger etos, fordi han er fornuftig og virker mere troværdig. Han skriver at hvis kvinder havde lavet en sang om en eks kæreste og svinede ham til, ville der ikke være dukket noget op i debatindlægget. Et gammelt ’’rapper-ordsprog’’ lyder: ’’Hvis du føler dig truffet, er det dig, der bliver rappet om’’. Han skriver også at det ikke er hans skyld at unge er sådan i dag, de unge har selv vidst det fra begyndelsen. Problemet med one-night stands er ikke hans musik, men derimod at unge piger i dag foretrækker at tage fyren med hjem og få det overstået frem for at lærer fyren at kende.