For Qool til dansk: 2014

onsdag den 10. december 2014

Fortsættelse af vise med ende-rim

Torbensøn:

Tvinde år gik da Torbensøn en mand blev

Nu han ej er hersker over land grundet faders løv

Han indbyder sin søsters dertil nye slægt til gæstebud
Ej et skalkeskjul, men for at forevise slægtens brud

For dette gæstebud fører til brylluppet det røde

For hertil skal søster og søsters slægt bøde

Med plage og pin han gjorde kold søsteren sin

For krænkelsen af eders slægt skal ej fejres med mad og vin

- Vincent og Martin

Ridderviser (Torbens datter)

Ridderviserne:

- Adlen + riddernes liv fra vugge til grav.
- Ebbe skammelsen, Arn, Game of Thrones.
- Giftermål.
- Slægt.

En riddervise behandler typisk situationer, hvor konflikten mellem drift og socialitet er til stede.

Vincent og Martin

1) Hvem – hvad – hvor (hvilke personer hører vi om i visen?, hvad sker der/hvad handler visen om?, hvor befinder personerne sig?)
Vi har Torben, hans datter og drabsmændene

2) Forsøg at klarlægge, hvem der taler hvor. Se vise

Læs siderne om Torbens datter fra Litteraturens Veje.
3) Hvad skriver den om perioden, visen er skrevet i (se s. 65, 2. spalte n.)? Og hvilken betydning har det for vores læsning af visen?

4) Hvad er visens budskab? Ender den lykkeligt eller ulykkeligt? Argumentér for jeres læsning af visen. Hvam vil giftes med sin fars morder
Hani, Lukas og Lars
1) Hvem – hvad – hvor (hvilke personer hører vi om i visen?, hvad sker der/hvad handler visen om?, hvor befinder personerne sig?)

Hvem: Torben, Datteren og drabsmændene.
Hvad: Drabsmændene drager ud for at få hævn mod Torben, på vegne af deres slægt. Han bliver slagtet. Torben har gjort noget mod drabsmændenes slægt. De finder hans datter. En af drabsmændene tager datteren med hjem.
Hvor: Under liden, Torbens mark, Torbens gård og de "sorte heder"

2) Forsøg at klarlægge, hvem der taler hvor.

1: Det kan både være datteren eller børnene af manden, Torben har drabt. Vi får intet definitivt svar.
4: Drabsmanden
5: Torben
6: Drabsmanden
11: Drabsmanden
12: Torbens datter
13: Drabsmanden

Læs siderne om Torbens datter fra Litteraturens Veje.
3) Hvad skriver den om perioden, visen er skrevet i (se s. 65, 2. spalte n.)? Og hvilken betydning har det for vores læsning af visen?
Der er intet liv uden for slægten, i denne periode. Fordi hun har mistet sin slægt, har hun mistet sin sociale placering i samfundet.

4) Hvad er visens budskab?
Ender den lykkeligt eller ulykkeligt? Argumentér for jeres læsning af visen.
Altså, datterens far er blevet slagtet.. Så det ender jo ulykkeligt. Datteren har mistet sin sociale placering.

Generelt for ridderviser à

- Individet i konflikt med sig egen slægt

- ”De sorte heder”à dyster grundstemning

Naturen spejler visens grundstemning.

RAP:

De gjorde sig klar en søndag,

Og lignede en grøntsag.

De red ud i vrede

og glemte at bade.

Torben blev dræbt,

med en kæmpe saks.

De red til Torbens palæ,

Med et kæmpe trofæ

Drabet var sket,

Og alle måtte be,

Datteren red væk,

Og der fik hun smæk.

onsdag den 3. december 2014

Folkeviser + Jomfruen i fugleham d.03.12.2014

Folkeviser:
Omkvæd: Grundstemning.
Hjemme - Ude - Hjemme (model)
Danseviser
Episke: Berettende/fortæller en historie
Formelsprog: Faste vendinger
Syrebadsteknink: Kan det væsentlige.

Tryllevise;
Overnaturlige væsener/magi
Forlovelsessituation - overgang (barn --> voksen)

Jomfruen i fugleham:
Personer:

- Nilaus
- Jomfruen- Nattergalen
- Stedmor/mor
- Skovejeren
- Tjenestemøer
- 1 Jomfru

Aktantmodellen:

Objekt = Transportaksen
Hjælper <----> modstander = Konfliktaksen
Subjekt <--->Objekt = Begærsaksen.

Indsæt Jomfruen i fugleham i aktant modellen

Objektà den Jomfru han vil vinde

Subjektà Nilaus

Hjælperà Den 1. Jomfru der hjælper ham. (jomfruen på Tinde)

Modstanderà Stedmoderen/moderen & skovejeren

GiverenàFaderen

ModtagerenàNilaus.

Opdel Jomfruen i fugleham i afsnit.

Strofe 1-3 omhandler mest skoven og det der er i skoven som dyrene, træerne osv.

Strofe 4: Nilaus rider til skoven

Strofe 5-9: Nilaus forsøger forgæves at fange fuglen

Strofe 10-11: Nilaus får et godt råd

Strofe 12-15: Fuglen forvandles + Lever lykkeligt

time den 02-12-14

Der er en plan for hvad vi skal under dette forløb under timen.

Vi snakkede om dagens lektie side 12-13 fra bogen for ruiner til graffiti.

Danse ( vise ) kæde dans - ballade

Omkvædet : angiver visens grundstemning

Ikke lyrisk tekster

´´ folkets dans ´´

1200 der optod folkeviserne, men de blev nedskrevet i 1500-1600 tallet

Under dagens lektion ligger der en dokument ved navn ´´

Folkeviser – deres form og indhold´´ her står alt hvad vi burde vide om viser.

Vi fik 15 minutter til at besvar : Arbejdsblad til folkeviser.

1. Hvad karakteriserer tryllevisen? (Hvorfor kaldes den en tryllevise? Hvad er dens tema?) 82 stk. Om overnaturlige magter, overtro, dæmonisk natur og dæmoniske væsener, fx trolde, dværge eller fabelvæsner, der griber ind i menneskers liv.

2. Hvilken funktion har visens omkvæd? Folkevisens grundstemning.

3. Hvad skriver bogen om Germand Gladensvend? Om en der bliver døbt Gladensvend for at hindre dæmonens magt.

4. Hvordan kan man forstå visen psykologisk, eksistentielt, men også realistisk? Den viser skyld til moderen, Menneskets grundvilkår, Middelalderens bønder måtte vriste jorden fra naturen og opdyrke den, altså gøre den til kultur.

Der efter snakkede vi om vores svar sammen.

Vi endte timen med at læse Jomfruen i Fugleham.

mandag den 1. december 2014

Niarn

Sidste gang: Niarn’s hade brev.

Klassens argumenter:

-Ytringsfrihed (Han har ret til at ytre sig, hvilket vil sige at han kan sige/rappe hvad han vil)

-Kunst (Han har ret til at ytre sig frit i kunstens navn)

-Forældrene burde tage mere ansvar

-Niarn kunne moderere sit sprogbrug (Han burde ikke tale så grimt i hans musik)

-Nogen kunne tage hans tekster bogstaveligt og derved give dem ideer i hovedet

-Klassen havde mange synspunkter og synsvinkler(logos), men på trods af folks forskellige holdninger endte alle med at blive ret enige.

Budskab + påstand:

Hold op med at snakke så grimt, fordi det kan påvirke børn og unge, som for eksempel at med ordenen som: vold, voldtægt. Han burde tage ansvar og vise hensyn.

Argumenter:

-Der kommer flere og flere grove voldtægter på Frederiksberg.

-Hun bruger patos

-Hun virker meget angribende når hun bruger eksempler

-Hun kører på hans personlighed og på ham som person

-Hun bruger forskellige ordvalgs argumenter som for eksempel: ’’Ord bliver ikke bare til jord, men kan sive ned og sprede gift i fællesbevidsthedens grundvand’’

Argumentere hun godt?

-Hun bliver for personlig

-Hun bruger alt for meget sin egen mening

-Hun tilslører pointen

-Det ender i bund og grund med at handle om hende

-Hun mangler fakta

-Hun har meget få fakta, det meste af teksten handler om hendes meninger

Niarns tekst:

Han kommer med samme argumenter som klassen selv havde og han holder sprogbruget ’’voksent’’ i forhold til Hanne Vibeke Holst. Hun bruger etos, fordi han er fornuftig og virker mere troværdig. Han skriver at hvis kvinder havde lavet en sang om en eks kæreste og svinede ham til, ville der ikke være dukket noget op i debatindlægget. Et gammelt ’’rapper-ordsprog’’ lyder: ’’Hvis du føler dig truffet, er det dig, der bliver rappet om’’. Han skriver også at det ikke er hans skyld at unge er sådan i dag, de unge har selv vidst det fra begyndelsen. Problemet med one-night stands er ikke hans musik, men derimod at unge piger i dag foretrækker at tage fyren med hjem og få det overstået frem for at lærer fyren at kende.

fredag den 28. november 2014

Argumentation

Logos

Patos

Etos: autoritet, troværdighed, autoritetsargument

(Påstand)à 5. Moduler er en dårlig ide,

(Belæg)à for både lærer og elever er helt udmattedeà (man får ikke noget ud af undervisningenàUnderbelæg).

Vi laver øvelser på side 101

Gendrivelse: er et meget effektivt middel til at styrke argumentationen: man foregriber eventuelle modargumenter - de tvinger én til at skærpe ens egen argumentation, de viser, at man har indsigt i sagen, de tager modargumenterne ud af hænderne på modstanderen

Styrkemarkør: er sproglige signaler på i hvor kraftigt grad man mener det man siger og hvor sikker man er på at det er holdbart. Sikkerhed: ’nødvendigvis’, ’helt sikkert at’, ’utvivlsomt’. Usikkerhed: ’sandsynligvis’, ’efter alt at dømme’, ’for mig at se’

Rygdækning: er de faktuelle kendsgerninger, som understøtter hjemmelen. Rygdækningen skal fungere som en dokumentation for, at hjemlen er god nok (trækker på andres viden)

(Påstand)àDet er nødvendigt, at I afleverer jeres opgaver, (Belæg)à for revisionen er på vej

Underbelæg: det er bedst I kan blive her.

Vi læser Politiken, debat: Du er fucking sexistisk, Niarn!

Af: Hanne-Vibeke Holst, forfatter

Vi diskuteret om artiklen

onsdag den 19. november 2014

Bloggen 2.0 tirsdag den 18/11-14

Vi skulle læse teksten ” globryllup ” af Helle Helle til i dag.

I timen arbejdede vi med teksten. Vi skulle analysere minimalistisk tekst og sproghandlingerne i teksten.

Minimalistisk tekst:

Indirekte, enkelt, læsenem, korte sætninger, åbne sætninger, realisme, ydre synsvinkel.

Sproghandlinger:

Følelses+holdningsudtrykkende

Informationsudvekslende

Kontaktstrukturerende

Handlingsregulerende. Både af andres, men også en andens handlinger.

I dag har vi snakked om teksten ” globryllup ” og lavet gruppeopgaver til teksten. Efter vi havde lavet vores opgave i grupperne, blev vi inddelt i større grupper som skulle læse hinandens opgaver/historier op for hinanden, hvor vi så skulle komme med kritik af hinandens historier.

Teksterne som er skrevet af grupperne:

Jeg-fortælleren: Hvem er hun? Indled historien en halv dag tidligere end Helle Helle. Hvor er jeg-fortælleren taget af sted fra? Hvad er hendes beskæftigelse? Alder? Hvor skal hun hen? Hvorfor? Din tekst slutter med Helle Helles første linje ’Jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse’
Jeg er i gang med at klæde om efter idrætstimen i skolen og jeg snakker med mine veninder. ”Hvad skal du i dag Regitze?” ”Jeg skal hjem efter skolen her. Hvorfor?” ”Jeg tænkte på om vi skulle tage til ungdomsfesten senere?” ”Snakker du om den inde i Randers by?” ”Ja, det gør jeg, og jeg ved der kommer mange fra klassen” ”Jeg kommer helt sikkert. Jeg skal bare lige spise først” ”Lyder godt, men så ses vi Regitze”
Jeg går fra skolen og hen imod bussen. Jeg sidder og laver lektier imens jeg venter på bussen, som først kommer om en time. Lørdags skole er virkelig kedeligt, men sådan er det når man ikke har fulgt med. Så kommer en dreng fra skolen hen til mig ”Hej Regitze!” Jeg var lidt overrasket over at han kom hen til mig. ”Hej, er du god til matematik?” ”Jeg er okay. Har du brug for hjælp da?” ”Ja, mine opgaver driller lidt, hvor jeg ikke kan regne vinklen ud her” ”Når, men jeg er god til geometri, så vil godt hjælpe dig. Skal du med bussen her?” ”Ja det skal jeg, men der går lige en time før den kommer.” Drengen hjælper mig med mine opgaver inden bussen kommer. Da vi er færdige med lektierne, så kommer bussen. Bussen er næsten tom og vi stiger begge ind i den.
Da vi har kørt lidt snakker vi sammen. ”Hvor skal du hen til?” ”Deeet ved jeg ikke 100% endnu.” ”Hvordan kan du ikke vide det?” ”Jeeeeg vil gerne hjem, men måske skal jeg noget, ved det ikke endnu” ”Når okay, det vel fint nok, vil du mødes på et tidspunkt i dag?” ”Nej, jeg kan ikke” ”Okay” Jeg har ikke rigtig lyst til at mødes med ham og jeg vil gerne af bussen snart. Jeg har helt glemt, hvor vi er og jeg står af bussen uden at spørge, hvor vi var. Jeg gik lidt og så kirken. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse.

Jeg stod op kl 08:00, fordi jeg skal hjem til min farmor og farfar for første gang i flere måneder. De insisterede på at fejre at jeg blev 20 år, så jeg fik heldigvis en fri dag fra det kedelige job i Netto som kassemedarbejder. Jeg stod op i god tid for at kunne dobbelt tjekke at jeg nu havde alle mine ting med, hvis jeg glemte noget kunne jeg først få det igen når weekenden var ovre. Vennerne havde fejret mig i går, så jeg kunne mærke at tømrermændene var godt på vej. Da klokken blev 11:00 gik jeg op imod Randers station, jeg ville være sikker på at jeg fik taget bussen i god tid. Da bussen kommer kl 11:45 sætter jeg mig hurtigt ind og sikrer mig en plads bagerst. Jeg spørger bussemanden hvornår vi kører og han siger at der nok går et lille stykke tid, jeg sætter mig bagerst og falder i søvn. Jeg vågner pludselig i forvirring af at en dame skal ud, jeg skynder mig at følge med hende ud og ser mig derefter omkring. Jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse.

mandag den 17. november 2014

Sproghandlinger

Mandag d. 17 november 2014

Sproghandlinger
- Informationsudvekslende sprog: Information om forskellige ting. Information bliver udvekslet mellem 2 til flere personer.

Eksempel: Se side 103 i "Begreb om dansk, antrologien" politiafhøringen.

- Følelse + holdningsudtryk:
- Kontaktstrukturende: Bruges til at bryde isen, samtalestarter.

For de to politiforhør i "antrologien": Samarbejde og høflighed:

Der er høflighed mellem betjenten og afhørte. Han svarer høfligt på de spørgsmål der bliver stillet.
Hvis den ikke skulle have været høflighed: Grimme svar, eller slet ingen ("Jeg vil have min advokat). Fra politibetjentens side kunne der have været grove kommentarer eller handlinger.
Er der nogle der taber ansigt på noget tidspunkt?: Den afhørte taber ansigt, fordi han bliver stillet til afhøring og ikke kan besvare spørgsmålene.

Direkte sprogbrug: "Du er smuk", det er til den direkte person.

Indirekte sprogbrug: Hvis man taler i et rum, men indirekte taler til en bestemt person "Der er mange smukke piger i dette lokale", så taler man kun til en bestemt pige. Der er en undertekst til sprogbruget.

Eksempel: "Jeg har verdens bedste...(indsæt egen mening)", mens andre har en anden mening om dette emne.

Face og facework:

Face: En måde man gerne vil ses på, en slags anerkendelse. Projektere et positivt billede af sig selv. Vi har en ide om hvordan vi gerne selv vil opfattes.

Facework: Det man gør for at opretholde sit udtryk. Dette kan blive truet ved at man taber ansigt grundet uventede hændelser.

Eksempel: Hvis man har forberedt nogle spørgsmål til besvarelse, så kan man få nogle uventede spørgsmål som ikke kan besvares. Dermed taber man ansigt fordi man ikke er forberedt.

Kommunikationssituation:
Magtrelation → nervøsitet
Tovejskommunikation

Arbejdsark 2q d. 17.11.14

I: Interview med Morten Messerschmidt i ’De uaktuelle nyheder’. Mens du ser klippet skal du holde øje med flg.:

Hvilket face præsenterer MM

- Rationalitet. Han anerkender ikke journalistens afstraffelselsmetoder. Høflighed, holder temperamentet (holder hovedet koldt), autoritet.

Hvilke samtaleregler bryder intervieweren? Høflighed? Relevans? Register? Imødekommenhed? Taletid?

- Han taler meget nedladende. "Højreorienteret svin". Høfligheden bliver brudt.

- Det er et meget useriøst interview. Da han tager stødapparatet frem og træblokken og bødlen til.

Hvor godt lykkes det MM at bevare sit face? Hvornår foregår der face work? Inddrag mimik og kropssprog. Er MM’s face på noget tidspunkt truet?

- Han bevarer det rigtig godt.

- Da journalisten får bødlen ind, bliver han lidt ubehageligt tilpas, han prøver at smile og grine. Hans hænder samler sig.

II: Helle Helle: af ’Rødby-Puttgarden (gruppearbejde)

Gå til ’Litteraturens huse’ (ibog.litteraturenshuse.systime.dk) og log ind. Klik på ’oversigter’ i menuen til venstre og gå herefter til ’Årtusindskiftet’. Nederst på denne side klikker du på ’Tekster’ og endelig finder du under ’Dybdetekster’ Helle Helles ’Rødby-Puttgarten’.

Læs intro-afsnittet og teksten. Læs højt i gruppen, således at I har roller, hvor der bruges dialog.

Diskuter kort, hvad der foregår mellem jeg-fortælleren og Abel.

Følg herefter sidens link til den interaktive opgave om undertekst og test din forståelse af en del underteksten i ’Rødby-Puttgarten.