1900-1919

Det store sammenbrud:

Modernistiske retninger
Brud på traditioner
Fokus på det moderne menneskes situation
Fokus på menneskets inde følelser

Forskellige ismer:

Futurisme – dyrker fremtiden
Dadaisme – tidligt sprog
Surrealisme – drømmelogik
Ekspressionisme – stærke følelser

Ekspressionisme

_______________________________________________________________________________________

Edith Södergran: ’Jag’ (1916) (Sikken et perspektiv, s. 66)

Digtet er et eksempel på svensk modernisme med ekspressionistiske træk. Jegets indre tilstand projiceres ud i landskabet (jf. maleriet ’Skriget’).

1)      Læs teksten op – så vidt muligt på svensk – og oversæt den skriftligt. Hvilke ord er tæt på dansk, hvilke ord er helt anderledes?

Oversættelse:

Jeg er fremmed i dette land
som ligger dybt under det trykkende hav
solen blinker med snoede stråler
og luften flyder mellem mine hænder
man fortalte mig at jeg er født i fangeskab
her er intet ansigt, som er mig bekendt
Var jeg en sten, som man bare kastede på bunden?
Var jeg en frugt, der var for tung til sin gren?
Her ligger jeg på lur for det susende træs fod
hvordan skal jeg komme op ad den glatte stamme?
Deroppe mødes de svajende kroner
der vil sidde og kigge ud
efter røgen fra mit hjemlands skorsten

2)      Hvilket landskab males i teksten (tegn det evt.)? Hvor er jeget placeret i landskabet i første halvdel af digtet? I anden halvdel?

I første halvdel befinder han sig på havets bund
I anden halvdel befinder han sig ved træets fod, hvor han ønsker at være oppe i trækronerne.

3)      Digtets fokus er som i mange ekspressionistiske tekster jegets følelse og stemning. Sæt dine egne ord på den følelse, der beskrives i digtet. Skriv evt. din egen tekst i realistisk stil.

Hjemve, ensomhed, fremmedfølelse- Det er følelsen af ikke at kunne tilpasse sig og ikke være herre over sin egen situation, foruden manglen på at kunne identificerer sig med den natur (eller befolkning?) der er omkring en. Længsel/søgen efter hjemlige omgivelser og frihed. Hun er uønsket eller forkastet.

Max Ernsts maleri ’Bruden klædes på’ (1939) (Sikken et perspektiv, s. 136)

Maleriet er et eksempel på et surrealistisk maleri.

1)      Beskriv, hvad du ser i billedet (personer, farver, figurer etc.)

En rød fugl, nøgne kvinder, spyd, en slags dreadlocks, hapir, fjer, maleri i baggrunden, ternet gulv, mørke og dystre farver, statue, mursten, kappe, knækket spyd, næb.

2)      Fortæl den historie billedet fortæller med ord. Inddrag titlen.

Et tvangsægteskab, mellem en menneskekvinde og et mytologisk væsen. Ifølge denne kultur er det en tradition at bruden bliver iført ugleklæder. Hun har prøvet at undslippe eller slippe fri, og det lykkedes næsten, da væsenets spyd er knækket, men hun blev indfanget og gøres nu klar endnu engang. Kvinden ved siden af protesterer eller gør en indsigt af en art, men bruden forklarer at det ikke er nødvendigt. Dette gennemføres på grund af en alliance.

Ismerne

Ismerne  (tidlige modemisme)

Tidslinje:
1900 - Traditioner bryder sammen - formeksperimenter
           
Futurisme:           Dyrker fremtiden
Dadaisme:           Tidligt sprog
Surrealisme:        Drømme-logik
Ekspressionisme: Stærke følelser

1900-1919 Det store sammenbrud: I kunstens former - 1.verdenskrig (værdisammenbrud)

Provokerende:
forkerligelse af krig
kvindeforagt
foragt for lærdom
foragt for historien.



         

Eksistentialisme

Løgner:

-          En der bevidst fordrejer sandheden.

-          ’Klogskab’

-          Kreativitet/opdigtning/fiktion

-          Manipulation

Martin A. Hansen – ’Løgneren’

Hvad tænker vi når vi ser titlen?

-          En der lyver hele tiden

-          ”En der er god ti at skabe en illusion

-          En der manipulerer

-          ’Spin’ ved hjælp af diskurs

-          Tilbageholdelse af sandheden

Martin A. Hansen: ’Løgneren’ (1950)

1) Undersøg sproget på s. 5. Find de specielle træk.
- Sproget er passende for tiden, og er skrevet som en enetale eller en monolog til denne Natanael. Brugen af metaforer og billedsprog

2) Noter på listeform alle tekstens beskrivelser af vejret. Hvad er det for en stemning vejret bruges til at fremmane?

- Vejret bliver beskrevet som meget tåget, mørkt og trist. Isen har ligger der i fyre-tyve år. Man kan røre tågen med en ske, så tyk er den. Men senere begynder det at blive forår og børnene blive givet tidligere fri på grund af det. Tågen kan skyldes at isen er ved at tø op igen. Der er rigtig meget symbolik i teksten.

3) Noter på listeform tekstens stedsbeskrivelser. Hvilket indtryk får du af Sandø?

- En masse tåge. Der er mørkt. Det er ved at blive forår. Øen er en halv mil på den lande led og en fjerdingvej (1,8 km) på den korte. En masse is med våger. Der er også træer, jagtliv (friluftsliv). Det er ensomt, og der er en masse fugle.

4) På s. 6 over midten står der: ’Tja, et Menneske kan maaske ogsaa være saadan en Ø’. Gør rede for den symbolske betydning af stedet og vejret.

- Mennesket er ensomt. Han er ved at tø på, og åbne sig for andre. Han er omkring de 40 år

5) Karakteriser jeg-fortælleren. Opfatter du ham som troværdig? Hvorfor? Hvorfor ikke? Inddrag hans navn og hans egne kommentarer herom. Hvad er hans syn på livet? (inddrag afsnittene på s. 9 midt)

- Han manipulerer. Han er ensom, ulykkelig, indespærret. Han kører i et spil, han lyver. Han er ligeså kold indeni som udenpå. Der er løgn i teksten.

6) Karakteriser Natanael ud fra, hvad jeg-fortælleren siger om ham. Hvorfor har han brug for denne opfundne figur?

7) Romanens titel er ’Løgneren’. Hvorfor tror du, Martin A. Hansen vil sige med denne titel – hvad tror du, hans budskab med romanen er?

Hvorledes er teksten påvirket af den debat om eksistensen (eksistentialismen), som fandt sted i perioden efter 2.verdenskrig?

Søren Kirkegaard (1813-55)

http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=950

• Vi læste tekst 7 (mennesker der gør det sædvanlige hver dag), 10 (ironisk, men ærligt ment, livet er svært), og 18 (man vil fortryde lige meget hvad, der er modsætninger og gentagelser i teksten).
• Kirkegaard har påvirket os og forfattere, for at man som menneske har et ansvar i sit liv.

Karen Blixen

• Hun vil skjule sig bag en andens identitet, hun under navnet: Isak Dinesen.
• Hun har en ide om at alle har en skæbne - ´Guds plan´.

-> Den enkelte skal realisere planen (det eksistentialistiske element). Du skal virkeliggøre dine planer, ikke kun tænke dem.

Spørgsmål til ’Den afrikanske farm’ (Karen Blixen, 1937)

1. ’Ildfluerne’: Hvad er pointen med denne beskrivelse af et naturfænomen? Find også eksempler på billedsprog (metaforer og sammenligninger) eller blot  beskrivelser, du synes, fungerer godt.

• Der er en masse billedsprog der gør, at man lever sig ind i det fortalte og at man fornemmer naturen og ildfluerne som noget så smukt. Ildfluerne giver også indtryk af, at de indeholder en hemmelighed intet menneske vil kunne forstå, og at der er en hvis mystik i det. Selve naturen er et mystik.
• Liv + tavshed. Gådefuldt, hemmelighedsfuldt. Sammenligning (børn + bølger)-> dynamik + samspil.  Astetisk . Naturen er en gåde. Budskabet er måske for at vise at naturen er unik og smukt.
• Fænomener: kan være et tegn på at Gud lyser verden op.
• SVAR 2:
  Pointen ved naturfænomenet:

’’ De udstråler et mærkeligt lys, et hemmelighedsfuldt budskab’’

’’ det hele går for sig i dyb tavshed’’

- Det hemmelige, gemte og tavse kan være betagende.

Liv + tavshed. Fluernes lys er gådefuldt og udsender et hemmelighedsfuldt skær, naturen er derfor en gåde.

Billedsprog:

’’De flyder i den kolde luft og hæver og sænker sig, som på store bølger’’

- Hun sammenligner den måde fluerne sværmer på med bølgerne i havet.

- ligesom fluerne er bølgerne en begivenhed skabt af noget andet.

’’medens de løber, leger og danser og svinger med deres fakler’’

- Hun sammenligner også fluerne med børn der løber rundt i skoven.

2. ’Storken’: Hvad bruger Karen Blixen historien om storken til?  Altså, hvorfor er hun glad for, at hun fik den fortalt som barn?  Kan du selv bruge den? Hvorfor? Hvorfor ikke?

• "Livets veje" hænger lidt sammen med det, at Karen mener at alle har en skæbne. Man skal gøre sine planer realistiske og springe ud i det. Manden i historien forfulgte sit mål, og lige meget hvor mange gange han faldt, rejste han sig op igen. Det hænger lidt sammen med, at man aldrig ved hvilke hindringer man få på sin vej, man må bare aldrig give op, og hvem ved, måske vil resultatet være rigtig smukt. Man skal have tillid og tålmodighed, så kan ingen stoppe en fra at nå sit mål.
• Note: mandens veje danner en tegning af en stork, danner et symbol. Der kom en mening ud af hans lille rejse.

3. ’Eliten i Bournemouth’: Hvad er pointen med denne historie?               

• Lægen er racistisk, han vil kendes ved den sorte kvinde efter fødslen, da hun er indfødt (sort). Det viser de hvides nedladende syn på de indfødte.                            

4. ’Stolthed’: Hvordan definerer du stolthed? Hvordan definerer Karen Blixen stolthed? Hvorledes spiller skæbne-begrebet ind? Hvordan defineres skæbne her? Hvilke to grupper af mennesker stilles op i teksten? Opfatter du, at der er en ’Plan’ med dig? Elsker du selv ’din Næstes Stolthed’.

• Tro på Guds plan med os= skæbne.
• Stolthed =bevidst
• Babaren hader andres stolthed <-> den civiliserede, elsker andres stolthed.

5. "Esas Historie"

• Trussel om Carrier Corps (Indfødte barere). Kolonimentalitet bliver vist i teksten.

Udvælg tekstens mest centrale begreber (navneord) og undersøg sproget i de to sidste afsnit.

Perspektiver til fortællingen om storken!

Relevante links:

http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=950 (om Kierkegaard)

http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=998 (om Karen Blixen)