Argumentation

Logos

Patos

Etos: autoritet, troværdighed, autoritetsargument

(Påstand)à 5. Moduler er en dårlig ide,

(Belæg)à for både lærer og elever er helt udmattedeà (man får ikke noget ud af undervisningenàUnderbelæg).

Vi laver øvelser på side 101

Gendrivelse: er et meget effektivt middel til at styrke argumentationen:  man foregriber eventuelle modargumenter - de tvinger én til at skærpe ens egen argumentation, de viser, at man har indsigt i sagen, de tager modargumenterne ud af hænderne på modstanderen

Styrkemarkør: er sproglige signaler på i hvor kraftigt grad man mener det man siger og hvor sikker man er på at det er holdbart.  Sikkerhed: ’nødvendigvis’, ’helt sikkert at’, ’utvivlsomt’. Usikkerhed: ’sandsynligvis’, ’efter alt at dømme’, ’for mig at se’

Rygdækning: er de faktuelle kendsgerninger, som understøtter hjemmelen. Rygdækningen skal fungere som en dokumentation for, at hjemlen er god nok (trækker på andres viden)

(Påstand)àDet er nødvendigt, at I afleverer jeres opgaver, (Belæg)à for revisionen er på vej

Underbelæg: det er bedst I kan blive her.

Vi læser Politiken, debat: Du er fucking sexistisk, Niarn!

Af: Hanne-Vibeke Holst, forfatter

Vi diskuteret om artiklen

Bloggen 2.0 tirsdag den 18/11-14

Vi skulle læse teksten ” globryllup ” af Helle Helle til i dag.

I timen arbejdede vi med teksten. Vi skulle analysere minimalistisk tekst og sproghandlingerne i teksten.

Minimalistisk tekst:

Indirekte, enkelt, læsenem, korte sætninger, åbne sætninger, realisme, ydre synsvinkel.

Sproghandlinger:

Følelses+holdningsudtrykkende

Informationsudvekslende

Kontaktstrukturerende

Handlingsregulerende. Både af andres, men også en andens handlinger.

I dag har vi snakked om teksten ” globryllup ” og lavet gruppeopgaver til teksten. Efter vi havde lavet vores opgave i grupperne, blev vi inddelt i større grupper som skulle læse hinandens opgaver/historier op for hinanden, hvor vi så skulle komme med kritik af hinandens historier.

Teksterne som er skrevet af grupperne:

Jeg-fortælleren: Hvem er hun? Indled historien en halv dag tidligere end Helle Helle. Hvor er jeg-fortælleren taget af sted fra? Hvad er hendes beskæftigelse? Alder? Hvor skal hun hen? Hvorfor? Din tekst slutter med Helle Helles første linje ’Jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse’
Jeg er i gang med at klæde om efter idrætstimen i skolen og jeg snakker med mine veninder. ”Hvad skal du i dag Regitze?” ”Jeg skal hjem efter skolen her. Hvorfor?” ”Jeg tænkte på om vi skulle tage til ungdomsfesten senere?” ”Snakker du om den inde i Randers by?” ”Ja, det gør jeg, og jeg ved der kommer mange fra klassen” ”Jeg kommer helt sikkert. Jeg skal bare lige spise først” ”Lyder godt, men så ses vi Regitze”
Jeg går fra skolen og hen imod bussen. Jeg sidder og laver lektier imens jeg venter på bussen, som først kommer om en time. Lørdags skole er virkelig kedeligt, men sådan er det når man ikke har fulgt med. Så kommer en dreng fra skolen hen til mig ”Hej Regitze!” Jeg var lidt overrasket over at han kom hen til mig. ”Hej, er du god til matematik?” ”Jeg er okay. Har du brug for hjælp da?” ”Ja, mine opgaver driller lidt, hvor jeg ikke kan regne vinklen ud her” ”Når, men jeg er god til geometri, så vil godt hjælpe dig. Skal du med bussen her?” ”Ja det skal jeg, men der går lige en time før den kommer.” Drengen hjælper mig med mine opgaver inden bussen kommer. Da vi er færdige med lektierne, så kommer bussen. Bussen er næsten tom og vi stiger begge ind i den.
Da vi har kørt lidt snakker vi sammen. ”Hvor skal du hen til?” ”Deeet ved jeg ikke 100% endnu.” ”Hvordan kan du ikke vide det?” ”Jeeeeg vil gerne hjem, men måske skal jeg noget, ved det ikke endnu” ”Når okay, det vel fint nok, vil du mødes på et tidspunkt i dag?” ”Nej, jeg kan ikke” ”Okay” Jeg har ikke rigtig lyst til at mødes med ham og jeg vil gerne af bussen snart. Jeg har helt glemt, hvor vi er og jeg står af bussen uden at spørge, hvor vi var. Jeg gik lidt og så kirken. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse.

Jeg stod op kl 08:00, fordi jeg skal hjem til min farmor og farfar for første gang i flere måneder. De insisterede på at fejre at jeg blev 20 år, så jeg fik heldigvis en fri dag fra det kedelige job i Netto som kassemedarbejder. Jeg stod op i god tid for at kunne dobbelt tjekke at jeg nu havde alle mine ting med, hvis jeg glemte noget kunne jeg først få det igen når weekenden var ovre. Vennerne havde fejret mig i går, så jeg kunne mærke at tømrermændene var godt på vej. Da klokken blev 11:00 gik jeg op imod Randers station, jeg ville være sikker på at jeg fik taget bussen i god tid. Da bussen kommer kl 11:45 sætter jeg mig hurtigt ind og sikrer mig en plads bagerst. Jeg spørger bussemanden hvornår vi kører og han siger at der nok går et lille stykke tid, jeg sætter mig bagerst og falder i søvn. Jeg vågner pludselig i forvirring af at en dame skal ud, jeg skynder mig at følge med hende ud og ser mig derefter omkring. Jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse.

Sproghandlinger

Mandag d. 17 november 2014

Sproghandlinger
- Informationsudvekslende sprog: Information om forskellige ting. Information bliver udvekslet mellem 2 til flere personer.  

• Eksempel: Se side 103 i "Begreb om dansk, antrologien" politiafhøringen. 

- Følelse + holdningsudtryk: 
- Kontaktstrukturende: Bruges til at bryde isen, samtalestarter. 

For de to politiforhør i "antrologien": Samarbejde og høflighed:

• Der er høflighed mellem betjenten og afhørte. Han svarer høfligt på de spørgsmål der bliver stillet. 
• Hvis den ikke skulle have været høflighed: Grimme svar, eller slet ingen ("Jeg vil have min advokat). Fra politibetjentens side kunne der have været grove kommentarer eller handlinger.
• Er der nogle der taber ansigt på noget tidspunkt?: Den afhørte taber ansigt, fordi han bliver stillet til afhøring og ikke kan besvare spørgsmålene. 

Direkte sprogbrug: "Du er smuk", det er til den direkte person. 

Indirekte sprogbrug: Hvis man taler i et rum, men indirekte taler til en bestemt person "Der er mange smukke piger i dette lokale", så taler man kun til en bestemt pige. Der er en undertekst til sprogbruget. 

• Eksempel: "Jeg har verdens bedste...(indsæt egen mening)", mens andre har en anden mening om dette emne. 

Face og facework:

Face: En måde man gerne vil ses på, en slags anerkendelse. Projektere et positivt billede af sig selv. Vi har en ide om hvordan vi gerne selv vil opfattes. 

Facework: Det man gør for at opretholde sit udtryk. Dette kan blive truet ved at man taber ansigt grundet uventede hændelser. 

• Eksempel: Hvis man har forberedt nogle spørgsmål til besvarelse, så kan man få nogle uventede spørgsmål som ikke kan besvares. Dermed taber man ansigt fordi man ikke er forberedt.

Kommunikationssituation:
Magtrelation → nervøsitet
Tovejskommunikation

Arbejdsark 2q d. 17.11.14

I: Interview med Morten Messerschmidt i ’De uaktuelle nyheder’. Mens du ser klippet skal du holde øje med flg.:

Hvilket face præsenterer MM

- Rationalitet. Han anerkender ikke journalistens afstraffelselsmetoder. Høflighed, holder temperamentet (holder hovedet koldt), autoritet.

Hvilke samtaleregler bryder intervieweren? Høflighed? Relevans? Register? Imødekommenhed? Taletid?

- Han taler meget nedladende. "Højreorienteret svin". Høfligheden bliver brudt.

- Det er et meget useriøst interview. Da han tager stødapparatet frem og træblokken og bødlen til.

Hvor godt lykkes det MM at bevare sit face? Hvornår foregår der face work? Inddrag mimik og kropssprog. Er MM’s face på noget tidspunkt truet?

- Han bevarer det rigtig godt. 

- Da journalisten får bødlen ind, bliver han lidt ubehageligt tilpas, han prøver at smile og grine. Hans hænder samler sig. 

II: Helle Helle: af ’Rødby-Puttgarden (gruppearbejde)

Gå til ’Litteraturens huse’ (ibog.litteraturenshuse.systime.dk) og log ind. Klik på ’oversigter’ i menuen til venstre og gå herefter til ’Årtusindskiftet’. Nederst på denne side klikker du på ’Tekster’ og endelig finder du under ’Dybdetekster’ Helle Helles ’Rødby-Puttgarten’.

Læs intro-afsnittet og teksten. Læs højt i gruppen, således at I har roller, hvor der bruges dialog.

Diskuter kort, hvad der foregår mellem jeg-fortælleren og Abel.

Følg herefter sidens link til den interaktive opgave om undertekst og test din forståelse af en del underteksten i ’Rødby-Puttgarten.

Sproghandlinger dansk fredag 14 november.

Pragmatik

                  Situation

                                                   

                       Replik/

                        Tekst

                               

 

                     Undertekst

Sproghandlinger

Følelses + holdningsudtrykkende

Informationsudviklende

Kontaktstrukturerende

                                                          Af andres

Handlingsregulerende

                                                         Egne

Direkte

 

                                  Sproghandlinger.

Indirekte

 

Tekst mellem linjerne

Direktes sprogbrug: Du er smuk

Indirekte sprogbrug: f.eks. hvor er alle pigerne bare smukke i dag (men en hentydning til hende der sidder ved siden af)

                                                       

Samtale-regler

Samarbejde:

à Relevans

à Tid (begge to skal på banen)

à Imødekommenhed

à register/stilleje

Vi lavede en øvelse fra ”Den røde bog” s. 84. Hvor vi skulle skrive, hvad læren svarede tilbage.

f.eks.

Følelse udvekslende: ” jeg beklager at jeg ikke fik lavet opgaven til tiden”

Svar: Hvis du aflevere den inden for 2 dage fjerner jeg dit fravær.

Dansk modul - 03-11-14

1.
Opgaver retur - fortællerproblematikken.

2.
1864 - politisk kulmination af nationalproblematikken

3.
Nationalromantik i "Den signede dag"


Fortællerproblematikken:

Jeg-fortælleren <____> Altvidende fortællere

Eksempel på en jeg-fortæller: Jan Sonnergaard, han arbejder tit og ofte med den måde at skrive på. Læs evt. "Sex"

Indenfor fiktionsgenren når vi snakker jeg-fortællere vil der næsten altid være en "troværdighedsproblematik".

En troværdighedsproblematik er forfatterens måde at holde læseren fanget ved at gøre hovedpersonen utroværdig. Vi er ivrige efter at finde ud af hvad "hemmeligheden" er.

Der kan f.eks. være uoverensstemmelse i hvad der bliver fortalt og måden det bliver sagt på.

Uddrag fra "Den signede dag"

5

Forgiæves det er, med liden Magt,

At ville mod Bjerg opspringe,

Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,

Naar Veiret ham bær paa Vinge,

Og Lærken hun er en lille Fugl,

Kan lystig i Sky sig svinge!

 

a.       Hvordan når ørnen til tops, skønt den kun har ’liden Magt’?

Ørnen flyver derop, når mulighederne er for det. Den udnyter det momentum som den får. Den er klog. Ørnen har en hvis styrke. Hvis man har Danmark i baghovedet, så kan Danmark ses som klog og udnytter de chancer den får.

b.      Hvad siges der om lærken?

Lærken er lille og elegant. Den repræsenterer også Danmark som har sine styrker, selvom den er lille.

 

6

Med Sus og med Brus, den stride Aa

Nedfuser fra Klippe-Tinde,

Ei mæle saa lydt de Bække smaa,

Dog risle de fort og rinde,

Saa frydelig snoe de sig fra Eng,

Op under de grønne Linde!

 

c.       Hvad er forskellen på den ’stride Aa’ og ’de Bække smaa’?

Den stride aa, er stor og magtfuld. Den kommer frem ved hjælp af massiv kraft. De bække smaa, besider ikke den samme kraft men er elegant og kommer frem ved hjælp af muligheder. Den udnytter de naturlige muligheder og kommer også frem i livet.

d.      Overfør sammenligningen på Danmark og udlandet.

Danmark kan ses som de bække smaa og udlandet kan ses som den stride aa

 

8

Saalænge vi see den gyldne Soel,

Og Skoven er Daners Have,

Da plante vi May i Kirke-Stol,

Og Blomster paa Fædres Grave,

Til glædelig Fest, med Liv og Lyst,

Til mindelig Pindse-Gave!

 

e.       Hvad sammenlignes Danmark med i denne strofe?

Danmark ses på en måde som det ideele land. Vi er hvad man sigter efter. Med fædrelandkærlighed og relion som grundsten til vores nation.

 

9

Da rinde vel og, som Bække smaa,

Fra Øine os Taarer milde,

Og Bække i Flok de giør en Aa,

Den higer mod Lysets Kilde,

Den stiger i Løn, som Hjerte-Suk,

Alt aarle, og dog end silde!

 

f.       Hvad menes der med, at ’Bække i Flok de giør en Aa’?

Hellere nu en aldrig at vi begynder at stå sammen og være EN nation.

11

Nu sagtelig skrid, du Pindse-Dag,

Men Straaler i Krands om Tinde!

Hver Time, til Herrens Velbehag,

Som Bækken i Eng henrinde,

Saa frydelig sig den Sidste snoer

Op under de grønne Linde!