Humor - eksempel på god og dårlig humor

Humor er evnen til at opfatte noget som morsomt. Humor er muligheden for mennesker, objekter eller situationer til at vække en følelse af morskab, underholdning og latter hos andre mennesker. Begrebet omfatter en hvilken som helst form for underholdning eller menneskelig kommunikation som vækker sådanne følelser, eller som gør, at mennesker ler eller føler sig lykkelige.

Hvad der er sjovt afhænger af modtagerens kultur, alder, uddannelses, intelligens og ikke mindst i den sammenhæng det sjove præsenteres. Humor skal reflektere eller imitere virkeligheden i en udstrækning, som modtageren kan identificere sig med. Nogle træk i humor er fælles for mange kulturer og folkeslag, men mange kulturer eller subkulturer har deres egne former for humor.

God humor:

Det er sjovt fordi vi kan relatere og genkende det han siger, i vores dagligdag. Brunch var ikke noget vi danskere brugte, før USA gjorde det populært.

https://www.youtube.com/watch?v=uAaofRfKn8c

Anden Vender Tilbage - Brunch

www.youtube.com

Dårlig humor:

Dårlig humor, fx Geo, han råber meget, han er uforståelig, vi kan ikke relatere eller genkende.

https://www.youtube.com/watch?v=5TkqbXbUGuk

Ironi

Ironi

https://www.youtube.com/watch?v=b_mYo3hOBes Mens room

https://www.youtube.com/watch?v=x1VqNA_SgqI Terkel i knibe - Spørg om hjælp.

Parodi

Definitionen af en parodi:
En parodi er en fortolkning af en fortællers historie eller personlighed. Parodien kan være helt eksakt eller overdrevet.
Vi fandt et eksempel af Andreas Bo, der imiterer Villy Søvndal til en begivenhed. (dette er et eksempel på en overdrevet parodi) https://www.youtube.com/watch?v=XjGd6c5J4L4&noredirect=1

Skrevet af Jonas, Lukas og Simone

Erasmus Montanus akt 3 scene 5-6

I dag den 26-08-2014

Vi startet timen med at snakke om appelformer (logos= logik og fornuft   , patos = følelser , etos = tillid og autoritet  )

Derefter snakkede vi om argumenttyper  

·         Autoritetsargumenter

·         Ordvalgsargumenter

·         Generaliseringer

·         Modsætninger

·         Sammenligninger

·         Gentagelse af ord

 Se side.104-106 i Begreb om Dansk 

Vi læste på systime : tekster-  Ludvig Holberg Erasmus Montanus  - akt 3 – scene  5 og 6, ( læs og lidt mærke til appeltyper og argumenttyper. Derefter skulle vi i de grupper vi havde læst besvaret de spøgermål som ligger i dansk mappen.

 Dette er et eksempel fra Simone,Patrik,Vincent og Firas  

Hvilke appelformer bruges der:

-          Fornuften-logos (se s. , følelser-patos (se s. 44, allersidste linje (Ach min Hierte! siig dog at den er flack”,

-          Logos: Da disse scener er argumentationsafsnit, er der flere sider. Der er både Lisbed og hendes familie vs. Erasmus Montanus. Man kan sige at begge sider mener at deres argumenter er rigtige, altså fornuftige. Erasmus’ holdning om at jorden er rund er ikke til at ændre, ifølge ham. Jeronimus mener at Erasmus er skør og gal i hovedet fordi han synes det, for hvordan kan jorden være rund, når biblen siger at den er flad?

Hvilke argumenttyper bruges:

-          Autoritetsargumentation: Se side 44 i bogen, linje 16-til slutningen af afsnittet. Montanus fortæller at han ikke kan føje dem ved at lyve omkring sin overbevisning om at jorden er rund, og at han ikke ”svigte sin professor som har lært ham om jordens form”.

-          Montanus bruger udelukkende logos og etos, kan taler med fornuften og logikken. Patos og følelserne er langt væk fra han forråd. 

Ersamus Montanus - Komedie

Komedie:

-Komikere udtrykker sig tit via sjove ansigts træk, også kaldet mimik

-Kropsprog er en stor del af at udtrykke sig, komikere bruger det ofte til bl.a. forklaringer/historier.

-Overdrivelse har en stor påvirkning på publikum, derfor bruger komikere det ofte.

-Modsætninger mellem ham og sin bror virkede sjov for nogen.

-Overraskelse.

Komikere kan ofte føle sig overlegende over for publikum, fordi de generelt taler nedladende. De kan nemt overtræde grænser, og det kan være at nogen fra publikum bliver trådt på.

Fra Holberg til snobberne:

Om mig selv: Det er melankolsk, hvilket betyder at han er ked af det, men han prøver stadig at holde humøret oppe for at gøre andre glade.

Verden bliver mindre:

Holberg var en belæst og berejst mand, hvilket den gang var en langt mere vanskelig ting end det jo er i dag. Han rejste rundt omkring i verdenen for at hente informationer om, hvad der skete rundt omkring i verdenen. Takket være de opdagelses rejsende igennem århundrede, begyndte vi at få et bedre og bedre oveblik over verdenen og den blev med årene ’’mindre’’. I 1700-tallet begyndte internationale handler og kommunikation på tværs af lande at tage fart, de videnskabelige opdagelse og tanker tænkt af filosoffer på bl.a. udenlandske universiteter blev udvekslet på tværs af verdenen. Allerede som ung rejste Holberg rundt til fx London, Paris, Rom og Oxford, han var derfor velvidende om hvad der skete rundt omkring i resten af Europa.

Vi talte sammen 2&2 om Erasmus’ person med henblik på den kommende aflevering.

Erasmus Montanus – personkarakterstik:

Positivt:

Klog

Han er uddannet, hvilket var en stor ting blandt omgangskreds.

Han kan latinsk

Han er flot påklædt

Negativt:

Arrogant

Høj røvet

Erasmus Montanus Personkarakteristik

1) Personkarakteristik af Erasmus:

Han er uddannet

Han kan latin

Han er arrogant

Han er godt klædt

Han mener at jorden er rund

Han bliver sur, hvis andre mener noget andet end ham selv.

Han skal forloves

Han læser filosofi på universitet (første år)

Han vil gerne nævnes ved titel

Han gider ikke kendes ved sin bror

2) Personkarakteristik af Jacob:

Han er bondsk, bliver ikke anset som en lærd mand (ikke lærd, men fornuftig - tænker logisk). Ungkarl. Tager sig af gården, indirekte ham der betaler Erasmus' studier. Klog på sin egen måde. Bliver set ned på af bror Erasmus og forældre fordi han ikke går i skole. Dog kan han ikke undværes. Han er flabet over for sin bror, grundet at han skal kalde ham for monsieur Montanus.

3) Eksempler brud på fornuft:

Fornuft: Regn kappen

Ufornuft: Attitude, Degn, Universitet

4) Eksempler på humor:

oplysningens tid "holberg"

Vi arbejdede i dag, med formidling af nogle arbejdsspørgsmål til teksten oplysning, som vi fik første skoledag.

1.

Hvordan definerer Kant ’oplysning’? Er du enig?

Kant mener i grove træk at vi skal lærer at tænke selv og at oplysning er vejen ud af vores selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evnen til at tage sine egne beslutninger. Han mener ikke umyndigheden ligger i vores forstand men i vores manglende beslutsomhed. Man skal kunne bruge sin egen forstand.

2.

Hvad forstås der ved at ”historien er et pendul” ?

Det der menes med at historien er et pendul, er at den svinger frem og tilbage imellem handlinger og lign. Samt at det der er sket vil højst sandsynligt ske igen, men kun fordi at historiens modsætninger ”rammer” hinanden til at pendulet svinger.

Som der står skrevet i Ecclasiastes 1:9

What has been will be again, what has been done will be done again; there is nothing new under the sun.

Eller med andre ord fra den nye bibel:

New American Standard Bible

That which is has been already and that which will be has already been, for God seeks what has passed by.

3.

Hvad siges der om de ord, vi benytter for erkendelse og viden?

i denne periode vil man gerne forstå tingende fx før denne periode troede man at det var guds skyld at bladene faldt af træerne men nu fandt man ud af at det har noget med naturvidenskab at gøre. De fleste ord vi benytter for erkendelse og viden, bruger vi som ord via synet. Fx: Lysets & mørkets betydning opstår i biblens første kapitel, som er en metafor for liv, kraft og indsigt. Mørket derimod er forbundet med død, ondskab og uvidenhed.

Der bliver også nævnt at når vi forstår noget, så indser vi det og når vi etablere en helhed, så får vi et overblik. Når man så har en bred videns horisont, er man oplyst. Når man er oplyst, kan man gå videre til at formidle den viden og derved oplyse andre. På den måde får de deres eget syn på verden, og derved får deres egen holdning. Det giver dem deres eget synspunkt

Så i denne periode vil man gerne vide flere ting med basale fakta.

4.

Hvilke tre dimensioner ligger i ordet ’oplysning’?

 - Første dimension: Forsøget på at forstå noget (en bestemt ting eller område) - Anden dimension: Er at være oplyst og forståelse. - Tredige dimension: Man analyserer alt omkring et bestemt emne ned til mindste detalje, så man derefter kan se på den oplysning ”fordomsfrit”

5.

Hvad er det, der skal kastes lys over, og hvem skal oplyses? Det, der skal kastes lys over er naturens love - de fysiske love, skabt af naturen.  Der forlanges begrundelse for samfundets institutioner og magtfordeling - De, der har magt skal selv være oplyst. Alle mennesker har ret til at blive oplyst - for alle borgere har ens rettigheder

6.

Hvorledes opfatter Kant menneskets stadium i den tid, han selv lever i?

- Kant synes, at mennesket er fokuseret mest på den større kraft end individets egen fornuft, og hvis mennesket skal ændre den verden det lever i, bliver man nødt til at bruge sin forstand.