Fædrelands sang

"I Danmark er jeg født" af Isam B:

- Natur
- Natasjas gravsted - Giv mig Danmark tilbage
- Kender ikke melodien - I Danmark er jeg født --> inter tekstuel reference
- H.C.Andersen
- Christinia
- Tivoli
- Vor Frue

"Der er et yndig land" af Adam Oehlenschläger:

Spørgsmål til ’Der er et yndigt land’: 
1) Redegør for baggrunden for sangens opståen i 1819 (Se link til sangen under dagens lektion)  

2) Hvad handler sangen om (kom med 4-5 temaer) 

3) Hver gruppe får nogle strofer, de skal ’oversætte’ (brug ods (ordbog over det danske sprog – link under dagens lektion)) og sammenfat for klassen. 

4) Hvilke nationale symboler kommer til udtryk i sangen? Find eksempler i teksten. 

5) Sammenlign med 'I Danmark er jeg født' af H.C. Andersen – hvordan ser en god nationalsang ud? Hvad er godt at have med? Hvad er overflødigt? Hvilken af de to sange egner sig bedst som nationalsang? – og hvorfor? 

(Lars og Firas) strofe 1-3
1) Hvor flot vores land er og vores historie om vikingerne som vi er stolte over.

      2) Kærlighed, Historie, Natur, Kultur

      3) teksten

      4) Bakke, dale, vikinger, gravhøje og bæltet.

      5) I begge sange bliver det fortalt, hvor smukt og grønt vores dejlige land er. En god national sang skal indeholde positive og smukke ting om landet og både ”I Danmark er jeg født” og ”Der er et yndig land” indeholder positive ting om vores historie og natur, hvilket gør dem begge til gode nationale sange. ”Der er et yndig land” er valgt som national sang i Danmark og er valgt pga. der er mere historie bag den sang i stedet for kun at beskrive sproget og landet.

      

     (Simone og Stine) strofe 10-12

     

     (Ida og Luna) strofe 7-9

     Vers:7) Den danske ånd er stærk, den hader fordomme og (kæresterier)

Den danske ånd er åben for venskaber, og kold for hån. Den danske ånd slår ærligt i jydens hjerte, for pigen for landet og for kongen. (oversættelse)

Vers:8) Jeg bytter ikke Danmark for Ruslands vinterørkener, for Sydens blomstermaj, ej pest og slanger kender vi, ej Vesterlandets tungsind, ej Østens raseri. (oversættelse)


Vers:9) Hvor tid ej står i tåge, den hævet har sin stemme, for videnskab og kunst. Ej Bragis og ej mimers råb, har vækket  et bedre fremtids håb. 

Historiske Begivenheder.

Historiske begivenheder i 1800-tallet. (1770-1830)

I 1800-tallet foregik nogen forskellige historiske begivenheder,Slaget på reden skete og Danmark blev involveret i Napoleonskrigene (1804-15) der kulminerede med at DK gik statsbankerot og at Norge blev afstået til Kongen af Sverige.
http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_historie_(1660-1814)

D. 02.04.1801 var en stor begivenhed for den danske historie, slaget på reden blev udkæmpet. Det var et søslag der blev udkæmpet mellem en britisk flåde under kommando af Admiral Sir Hyde Parker og en Dansk - Norsk flåde under kommando af Olfert Fischer uden for København. Selve angrebet blev anført af admiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile. Det endte med at Danmark og Norge stod tilbage med 1.600-1.800 døde og sårede mænd, og Storbritannien endte med at have 264 døde og 689 sårede. 
http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Reden 

1813-1814 var to store begivenheder for DK, det havde stor betydning for demokratiet. I 1813 gik Danmark konkurs og i 1814 tabte Danmark Norge til Sverige ved Freden i Kiel.

Statsbankerotten er betegnelsen for en alvorlig penge- og finanspolitisk situation, som Danmark var kommet i, som en konsekvens af deltagelse i Kanonbådskrigen i 1807. d. 5 januar 1813 blev pengevæsenet nødt til at lave en reform der fik pengesedlernes værdi, i forhold til sølv, drastisk nedsat. Den reform var nødvendig på grund af en voldsom inflation der ramte Danmark fra 1810.
Under Kanonbådskrigen havde staten bare ladet pengepressen køre, kan man kalde det. Grunden til dette var at de ikke havde økonomien til det, og så valgte man at lade pengepressen køre og overproducere penge. Dette gjorde at seddelmængden blev for høj i forhold til landets økonomi, som første til statsbankerotten. Og værdien af kurantdalens kurs var faldet til kun 6%. For at økonomien i landet på rette spor, blev der derfor dannet en ny pengereform som skulle få økonomien på rette spor.

http://da.wikipedia.org/wiki/Statsbankerotten_1813 

 

Freden i Kiel afslutter Napoleonskrigene for DK's del, Fredsaftalen indgås mellem Koalitionen (Østrig og andre stormagter) og Danmark-Norge, hvis konge blev tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige. Koalitionen ville lade Danmark-Norge slippe billigt, men kronprins Karl Johan af Sverige gennemtvang krigens fortsættelse, til Kong Frederik 6. gav op og overlod ham hele Norge.
http://da.wikipedia.org/wiki/Freden_i_Kiel 

Hans Christian Andersen

H.C Andersen blev født den 2. April 1805 i Odense.

Allerede som 14 årig, flyttede han efter eget initiativ til København for at gøre lykken. Han kom fra en underklassefamilie, så han måtte kæmpe sig op fra bunden fra starten af. Først i det folkelige gennembrud i starten af 1900 tallet, fik hans klassefælder mulighed for at læse hans værker. Han bliver beskrevet som en outsider.

Han startede ikke med at skrive eventyr, men han skrev i alle genrer.

I 1835 begyndte han at specialisere sig inden for at skrive eventyr. I årene 1835-1872 udgav H.C Andersen 160 eventyr og historier.

I 1830erne, henvendte H.C Andersens historier sig mest til børn, i 1840erne begyndte de mere og henvendte sig til det voksne publikum og fik et mere filosofisk præg. Det var meget nyt at rette sine fortællinger til det yngre publikum i tiden hvor H.C Andersen gjorde det.

Han skriver sine eventyr i talesprog med mange små adverbier, der underbygger troværdigheden. I sine eventyr, kunne han også finde på at give dyr menneskelige træk som f.eks. moderstolthed og ærgerrighed, men beholder samtidig deres dyriske egenskaber og skaber dermed en form for ironi.

Nationale Symboler

”Bøgeskov i maj” et billede af Peter Christian Skovgaard i 1857

Farverne er meget romantiske med den grønne natur, og den blå klare himmel. De høje nøgne træer fører op til en lysning. Lyset skinner ned på børnene, og det skaber noget guddommeligt, som jo også kendetegner romantikken. De kan også være et symbol på mulighederne, og friheden, som mange kunstnere i denne periode symbollerede med vinduer. Og det kan da også ligne et vindue, når træerne "åbner" for lyset.

Dannebrog og våbenskjoldet er også et symbol på danskhed.

Nationen besynges som en kvinde, en moderskikkelse, i Danmark især påvirket af nationalromantikken, fx i H.C. Andersen fædrelandssang ”I Danmark er jeg født”, 1850 med vers som ”du danske sprog, du er min moders stemme” 



http://romantikkenogguldhornene.blogspot.dk/

Freja (norrønt: Freyja) er en vigtig gudinde i den nordiske mytologi. Hun var frugtbarhedsgudinde, men blev primært opfattet som kærlighedsgud i erotisk og svangerskabsmæssig forstand, og var i vikingetiden den vigtigste kvindelige guddom, måske var hun den ældre gudinde Nerthus arvtager i Norden,^[1] og måske gled hendes skikkelse og dyrkelsen af hende over i Jomfru Maria i løbet af middelalderen.^{[2]
 - http://da.wikipedia.org/wiki/Freja}

National Romantikken

Biedermeier

Nationalromantikken
Nationalromantikken (gør herunder også rede for begreberne: dualisme og biedermeier, se s. 24 i det vedhæftede dokument)

 Universalromantikken bygger på en "panteistisk tilværelsesopfattelse" (en fælles guddommelig ånd gennemstrømmer alt levende).

Den danske nationalromantik blev især præget af dualisme. (En nyplatonisk tankegang. Troen på, at tilværelsen består af en materiel verden, dels en ideel verden,) der af romantikerne blev opfattet som den egentlige virkelighed. De romantiske forfattere stræbte efter at skabe enhed mellem den nyplatoniske tankegang i deres værker.
 Den dualistiske tilværelsesopfattelse prægede generelt de fleste danske forfatteres livssyn frem til cirka 1870, og den genfindes blandt andet i holdningen til kvinden og til kærligheden

Tematisk indledning

At kunne skrive en tematisk indledning er en elegant og meget brugbar teknik i forbindelsen med opgaveskrivning. Ved at indlede din opgave med et tematisk fokus kan du åbne op for dit analyse- og fortolkningsarbejde med en tekst på en måde, hvor du inddrager relevante aspekter om en teksts tema. Samtidig kan du bruge en tematisk indledning som afsæt til afsnit om andre relevante analyse- og fortolkningsaspekter såsom personkarakteristik.

Sådan gør du:

·         Når du har læst teksten, bestemmer du, hvilke temaer gør sig gældende. De fleste tekster har flere temaer indlejret i sig, men som regel er der ét eller to hovedtemaer,  der dominerer.

·         Ud fra hovedtemaet kan du nu begynde at opbygge din tematiske indledning.

·         Det er en god idé at starte indledningen med at omtale temaet ret generelt, eventuelt ved at perspektivere til omstændigheder uden for teksten, der linker til temaet - eksempelvis med en historisk, samfundsmæssig eller kulturel vinkel.

·         Dernæst kan du zoome mere ind på tekstens skildring af temaet: Hvordan kommer temaet til udtryk i teksten? Du kan med fordel og ganske kort sammenligne tekstens forståelse af temaet med eksempel den historiske vinkel på temaet, som du netop har været inde på.

·         Til sidst i indledningen er dit fokus udelukkende zoomet ind på selve teksten. Du har forholdt dig til temaet og kan måske afslutte din indledning ved at lægge op til videre analyse og fortolkning af for eksempel hovedpersonen.

·         Senere i dette forløb kommer du til at lære om overgange, der kan skabe sammenhæng i tekster. Brug denne viden til at skabe en rød tråd mellem din tematiske indledning og resten af din opgave.

·

Skriftlig genre

 

Sammenhæng i tekster

Tekster består typisk af ord, der er sat sammen i sætninger, der er sat sammen i afsnit, der igen kan indgå i større, typografisk markerede inddelinger som kapitler og bøger. En god tekst er karakteriseret ved en logisk og naturlig sammenhæng – ikke kun mellem de enkelte sætninger i et afsnit, men også mellem de enkelte afsnit og andre større inddelinger i teksten. En væsentlig forudsætning for sammenhæng er, at informationer grupperes efter deres relationer og præsenteres i en logisk og naturlig rækkefølge. I mange tilfælde afhænger den logiske og naturlige rækkefølge af emnet, man behandler. I andre tilfælde skal man selv beslutte sig for et organiseringsprincip og en tilhørende fornuftig rækkefølge, der sikrer glidende og lette overgange fra det ene afsnit til det andet.

Overgang fra barn til voksen

Vi har arbejdet med temaet fra barn til voksen, som handler om overgangen at gå fra at være barn og til at blive voksen.

Temaet kommer godt til udtryk igennem nogle af teksterne herunderVi har læst følgene tekster:

Syndefaldsmyten:  De første mennesker, gud skabte - Adam og Eva, bliver sat i paradisets have. De lever i lykkelig uvidenhed om, hvad der er “på den anden side” af deres paradis. Da Eva bliver lokket af slangen til at smage en frugt fra det eneste træ i haven, de har fået besked på, ikke at røre af gud - nemlig “Kundskabens træ”, får både Adam og Eva , de øjnene op for den virkelige verden. I overgangen fra lykkelig uvidenhed til at Adam og Eva opdager at de er nøgne, ser vi tydeligt overgangen fra barn til voksen. 

German Gladensvend: ?

Brødrene Grimm – rødhætte: Lille Rødhætte skal besøge sin bedstemor med kager og vin i skoven. På vejen møder Rødhætte en ulv, som frister hende til, ikke at følge den sikre sti hjem til sin bedstemor. Mens rødhætte plukker blomster til sin bedstemor, tager den store, stygge ulv hjem til bedstemoren og spiser hende, hvorefter han klæder sig ud som bedstemoren og ligger sig i hende seng. Da rødhætte kommer til bedstemorens hus, narrer ulven hende til at tro at han er bedstemoren, og ender med at spise hende. Til sidst kommer jægeren, sprætter ulven op, og det hele ender lykkeligt. Udtrykket fra “barn til voksen” er tydeligt, da ulven frister rødhætte, ulven tager rødhættes ”uskyld”, og da jægeren sprætter ulven op, bliver rødhætte “født igen” som voksen og mere moden.. 

Anders Bodelsen “Drivhuset”: Handler om to børn, en dreng og en pige, som begge er cirka 12 år gamle. De leger gemmeleg næsten hver dag, og de vil gerne ind drivhuset og gemme sig, men det er forbudt. Til sidst gør de det, under en leg, og de kysser. De vælger at “overhøre” rådet om, ikke at nærme sig drivhuset, står på egen hånd, kravler over hegnet og gemmer sig i drivhuset.

Charlotte Weitze Villy:?

Naja Marie Aidt: den blomstrende have: Thomas og Erik er bedste venner, og er på besøg hos Thomas’ bedsteforældre. Da Thomas kusine, Mette også er der, bliver det hele ændret på én enkelt dag, da Erik kysser Mette. Derefter føler Erik sig mere voksent og mere klog på det at være ældre. 

filmen “tro, håb og kærlighed”:  Handler om to drenge der er bedste venner - Bjørn og Erik. Erik er forelsket i en pige der hedder Kirsten, og hun er forelsket i Bjørn. Drengene har et meget stærkt forhold til hinanden, som ændrer sig da Bjørn forelsket sig i Anna og gør hende gravid. Han skal lære at blive voksen. 

Genre og Synsvinkel

                                             Genre og Synsvinkel

Vi har i dette forløb arbejdede med Drama, Epik og Lyrik og fået dannet os et overblik over forskellige genre og deres kendetegn.

En af vores opgaver var at skrive syndefaldsmyten (som er historien om Adam og Eva når de spiser æblet efter slangen sagde de skulle, og derefter bliver de straffet af gud og frataget deres evige liv). Om til et eventyr fortalt for børn. Sproget skulle være enkelt og forståligt. Historien skulle

	Faktakoder	Fiktionskoder
	Forklarer	Fortæller
Hvor finder man koderne?	Nyheder (tv, aviser, radio), politikere (fx taler) – videreformidling/gengivelse af nyheder eller politiske holdninger	Indenfor fiktionens univers (litteratur; epik, lyrik, drama)
Hensigt	Informerende/overtalende Tekster der bygger på virkeligheden og fakta (fagprosa/statistik)	Underholde Beskriver et fiktivt univers. Det betyder ikke, at alt nødvendigvis er løgn, men derimod at universet ikke nødvendigvis eksisterer uden for teksten.
Tekster	Fx artikler, taler, fagbøger.	Epik (roman, novelle), lyrik og drama. Alle former for fiktive genrer.
Sprog	Klart og tydeligt sprog.	Metaforer/billedsprog, fantasi (handling, tema, sprog) Tomme pladser giver fantasien (hos læseren) frit løb.
Sandt eller falskt?	Sagligt – sand. Virkeligheden, der bliver skildret.	Åbenlyse usandheder, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Ikke forpligtet på virkeligheden

Tekster: 
Sys Bjerre: Malene
Knud Romer: Den som blinker er bange for døden (uddrag)
H.C. Andersen: Prinsessen på ærten

Naja Marie Aidt: Bulbjerg

Kernestof: Darger, Birgitte mf.: BEGREB OM DANSK, Dansklærerforeningens Forlag; sider: 17-23

Darger, Birgitte mfl.: BEGREB OM DANSK - ANTOLOGI, Dansklærerforenings Forlag; sider: 9-10, 45-52

Links: 
https://sites.google.com/site/danskfag/Fakta-og-fiktion - Her kan I læse mere om fakta og fiktion. Der er et godt oversigtsark over de forskellige koder. 
https://sites.google.com/site/danskfag/Fakta-og-fiktion - Her får I et godt og klart overblik over de forskellige genrer og definitioner herpå. 
https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/litteraere-genrer - Og her: Epik, lyrik, drama. 
https://sites.google.com/site/danskfag/litteratur-1/tekstanalyse/fortaeller-og-synsvinkel - Fortæller + synsvinkel.

Nyhedskriterier og Dokumentar

De fem nyhedskriterier

Aktualitet: Det skal være aktuelt og være så tæt på begivenheden som muligt. Elektroniske har en fordel i 

forhold til trykt aviser.

Væsentlighed:Det skal være noget som folk kan relaterer til. Det skal være tæt på læserens verden.

Konflikt: Nyheden skal helst have en konflikt, fordi de opfattes som væsentlige og er mere interessante.

Identifikation: Det er noget læseren kan genkende sig i og forstille sig selv i situationen.

Sensation: Noget der fascinerer eller chokerer.

Dokumentarfilm

Dokumentarfilm er fakta baserede film, der ikke bygger på et manuskript, men forsøger at skildre 

virkeligheden. Udgangspunktet er mere journalistisk end kunstnerisk. En dokumentarfilm kan omhandle f.eks. historiske begivenheder, videnskab, politiske, samfundsmæssige eller sociale problemer/modsætninger, naturhistorie, rejsebeskrivelser og biografier. Dokumentarfilm søger at opnå en objektiv holdning til emnet eller en objektiv skildring af virkeligheden, men de fleste instruktører bruger i dag også mange effekter fra den fiktive filmindustri for at opretholde tilskuernes interesse. Dette er bl.a. computeranimationer, iscenesatte rekonstruktioner og/eller storslåede naturbilleder. De første film, der blev optaget før 1900-tallet, var oftest af dokumentarisk karakter, da de typisk viste levende billeder fra dagligdagen. Dette kunne være et tog, der kørte ind på stationen, en travl hovedgade o.l. Disse film indeholdt sjældent en iscenesat handling og var på grund af tidens teknologi ikke længere end omkring et minut. Den første rigtige dokumentarfilm kom i 1922. Det var Robert J. Flahertys Nanook of the North, der viste hvordan arktiske fangere levede. For at indspille denne film, måtte Flaherty overtale skuespillerne til at dræbe en hvalros med harpuner i stedet for geværer, som de ellers normalt brugte, og han bragte dem dermed i livsfare. Han byggede også en iglo uden tag, for at kunne tage billeder af inde livet. Mange film optaget under anden verdenskrig kan også betragtes som dokumentarfilm, da de typisk viser livet på slagmarken, hverdagen ibesatte byer eller tilværelsen i koncentrationslejrene.

1.q på Bloggen

Hey 1.q

Så tror jeg, I kan skrive jeres indlæg til bloggen. Vi får at se i morgen, om det kan lade sig gøre. Jeg håber, I har nogle gode indlæg klar.

Vel mødt.
- Katrine

1.q på bloggen

Kære 1.q

Jeg har taget mig den frihed at oprette en blog til jer, så I kan dele alle jeres gode noter, opgaver og oplæg fra dansktimerne.
Jeg glæder mig til at få den udformet og tilpasset, så den passer til jer.

Vi skrives ved.
Mvh
Katrine