Rifbjerg:
o Han har været en provokatør.
o Han behandler tabu i sine noveller àfx seksualitet.
o Drifter styre mennesket àFreud orienteret.
o Han prøver at vise det ”virkelige” menneske,
i stedet for et perfekt ideal.
àFORFATTERSKAB: KLAUS RIFBJERG:
Arbejdsspørgsmål til ’Hm’ (Klaus Rifbjerg)
1)
Gør rede for
tekstens komposition. Hvor fortælles
om hvad?
Gør endvidere rede
for tekstens genre og genretræk.
· Først starter in mediares med tanker om en hændelse der er
sket tilbage blik på dette firkant drama hvor han var sammen med Hulda, Gregors
og Eva dette er i de første 24 linjer, her stopper tankerne og går over i
fortællingen hvor vi på de følgene sider en detaljerig beskrivelse.
Efter samlejet med Hulda kommer vi til midten af historien igen indikeret med tanker. Og spisningen med de fire personer ”gamle idiot, nu har jeg snart kneppet din kone i syv måneder”
Slutningen er fra side 57 linje 27 hans tanker om at dette har været forkert og han bryder det op.
Provokerende novelle, typiske novelle træk er en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Alt dette opfylder ”Hm” Den omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. En novelle har ofte tilbageblik. Alle disse træk er gældende i denne novelle.
Efter samlejet med Hulda kommer vi til midten af historien igen indikeret med tanker. Og spisningen med de fire personer ”gamle idiot, nu har jeg snart kneppet din kone i syv måneder”
Slutningen er fra side 57 linje 27 hans tanker om at dette har været forkert og han bryder det op.
Provokerende novelle, typiske novelle træk er en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Alt dette opfylder ”Hm” Den omhandler gerne selve vendepunktet i personernes liv (modsat fx romanen, der også kan handle om tiden før og efter), og der er typisk få personer. En novelle har ofte tilbageblik. Alle disse træk er gældende i denne novelle.
2)
Fortælleforhold:
a)
Hvilken fortællertype benyttes?
·
Det er en
3-personsfortæller.
b)
Hvornår bruges indre synsvinkel – hvornår ydre?
· Indre synsvinkel:
Den forekommer i følgende citat ”Gamle idiot, nu har jeg snart kneppet din kone i syv måneder, og du ikke så meget som virrer med et øjenbryn”. Her ses en tydelig indre synsvinkel fra den alvidende fortæller, i og med at fortælleren går ind i en af karakterens hoveder og tydeligvis ved hvad vedkommende, ville tænke helt specifikt.
Den forekommer i følgende citat ”Gamle idiot, nu har jeg snart kneppet din kone i syv måneder, og du ikke så meget som virrer med et øjenbryn”. Her ses en tydelig indre synsvinkel fra den alvidende fortæller, i og med at fortælleren går ind i en af karakterens hoveder og tydeligvis ved hvad vedkommende, ville tænke helt specifikt.
· Ydre synsvinkel:
Den forekommer i følgende citat: ”(...og når de mødtes, alle fire til en drink eller TV, talte han til gregers, som han altid havde gjort, og gregers svarede ham, som om at intet var hændt) (side 56 linje 23-34) Fortællere ser herved tingene udefra og fortæller os hvordan han ser tingene.
Den forekommer i følgende citat: ”(...og når de mødtes, alle fire til en drink eller TV, talte han til gregers, som han altid havde gjort, og gregers svarede ham, som om at intet var hændt) (side 56 linje 23-34) Fortællere ser herved tingene udefra og fortæller os hvordan han ser tingene.
c) Hvornår
bruges der medsyn, hvornår bagudsyn?
· Medsyn:
Forekommer når f.eks at det er at han går ind og tænker over hvad det er han har lyst til at sige til gregers omkring hans kone, og i hvor lang tid det er at han har ”kneppet” hende.
Forekommer når f.eks at det er at han går ind og tænker over hvad det er han har lyst til at sige til gregers omkring hans kone, og i hvor lang tid det er at han har ”kneppet” hende.
· Bagudsyn:
Forekommer da han fortæller omkring, da han huskede hvordan det var at hulda kom ind i huset.
Forekommer da han fortæller omkring, da han huskede hvordan det var at hulda kom ind i huset.
3)
Sproget:
Indsaml eksempler på sprog i teksten, som I finder specielt eller interessant
(f.eks. billedsprog, slang, fremmedord). Hvad er virkningen
af sproget? Hvordan skal vi forstå anvendelsen af lydordet ’hm’ (hvordan skal
det udtales)?
·
Billedsprog. s.56 linje 44 - s. 57 linje 1. Vi får et billede af hvordan det
ser ud og vi ser hvor stresset han faktisk er blevet.
- S. 54 linje 21. Han giver os et billede på hans egen mening om forholdet mellem ham og Eva. De er havnet sammen ved et tilfælde og han er ikke ansvarlig for hvad der sker.
- S. 54 linje 21. Han giver os et billede på hans egen mening om forholdet mellem ham og Eva. De er havnet sammen ved et tilfælde og han er ikke ansvarlig for hvad der sker.
·
Billedsprog og slang. s.56 linje 39. Jern er selvfølgelig et slang. Vi
får desværre også et billede i hovedet. Det fortæller om at han er blevet
ligeglad med sin affære.
·
Fremmedsprog. S.57 linje 7-9. Han bruger ordet ”Emancipation”
for at forhøje sig selv.
·
Sproget
er meget hverdagsagtigt, med nogle slang og fremmedord skubbet ind. Han
benytter sig rigtig meget af billedsprog. Vi har flere visuelle billeder i
hovedet.
Hm, bruges rigtig meget i teksten. Det viser tegn på at vores hovedperson er i en overvejelse. Han bruger Hm for at vise at vi har en hovedperson der er i tvivl.
Hm, bruges rigtig meget i teksten. Det viser tegn på at vores hovedperson er i en overvejelse. Han bruger Hm for at vise at vi har en hovedperson der er i tvivl.
·
Hm
àTvivl, gruble, det tror jeg ikke på, jeg er overbevist –
Der er mange fortolkninger på hvad han mere med ordet ”hm” i novellen.
4)
Person- og miljøkarakteristik:
a)
Karakteriser den
mandlige hovedperson. Inddrag hans forhold til kvinder på basis af, hvad vi får
at vide om hans forhold til Eva og Hulda.
· Arrogant à”Han kunne godt lide at folk skulle have
indtryk af, at han havde magten over tingene” – s. 55 l. 43-44 - Sætter sig selv op på et piedestal
· ”Verfremdung” = ”Han
så verden for sig som en scene” – s.57.
l. 27, som han ikke er en del af.
·
Barnlig
àHan kan ikke rigtigt
se at han gør noget forkert – Han er ”perfekt”
·
Seksuel aktiv
- trods alder à”en sport han ikke havde drevet i mange år og
som nu vanskeliggjordes af en temmelig stiv ryg og deres fælles størrelse”
- s. 55. l 31-32
·
Utroværdig
à”Han
var nemlig ærlig, hele vejen igennem. Han kendte sig selv til bunds, og han
kunne hamle op med det hele” – s.57
l. 9-10
·
Utro
overfor sin kone àHan
mener selv det er okay og undlader at fortælle Eva om Hulda.
·
”Falsk” àDa han lader som
ingenting er sket overfor Gregers.
b)
Sig kort noget om
miljøet.
·
Villakvarter,
som det ældre ægtepar de er.
·
”Fine”
àHar spillet tennis
og kørt orienteringsløb, mens de var motor gale.
·
Fællesskab
àGør mange ting
sammen.
5)
Tema og budskab: Hvad
er tekstens væsentligste tema? Inddrag hovedpersonens overvejelser angående
ærlighed. Hvad er tekstens hovedbudskab, d.v.s. hvorfor har Rifbjerg skrevet
denne historie?
· Tema: utroskab og ærlighed. Manden er vores synsvinkel ikke
ærlig, da han ikke fortæller om sit utroskab til sin kone. Han vil gerne spare
hende for hjertesorg, og han vil ikke ødelægge sit forhold til hende, samt vil
han vedligeholde sin familie. Han er heller ikke ærlig over for sin elskerinde,
og heller ikke over for sig selv, da han inderst inde ikke vil fortsætte
utroskabet, men gør ikke noget ved det i starten. Han vælger dog til sidst at
afslutte forholdet med sin elskerinde og holde hemmeligheden for sig selv. Han
fortæller at han er en ærlig mand, men alligevel modsiger han sig selv ved at
sige, at han har brug for at være ærlig for at komme ud af sit dilemma (side 57
linje 22).
· Budskab: Hvis man er utro, har man valget for enten at være ærlig
over for ens kone/mand, eller være uærlig. Hvis man er ærlig, kan det kun volde
problemer, da konen/manden ikke vil acceptere dette, og dermed kan en familie
splittes. Hvis man ikke er ærlig, lever man i et ægteskab fuld af løgn, og så
kan ens personlighed også ændres med tiden. I novellen er der dog en tredje
mulighed, hvor manden stopper utroskabet med naboen, og beholder hemmeligheden
for sig selv, for at beskytte sin familie, og for at være sammen med sin kone
på en ærlig måde.
Budskabet kan også være at vise hvordan det virkelige menneske er, hvor i dette tilfælde vises en utro mands handlinger, tanker og følelser. Elskerinden begynder at elske ham mere og mere, og det kan han ikke håndtere da han ikke vil ødelægge forholdet til sin kone.
I Rifbjergs historier er der sådan set også altid en person der fejler.
Budskabet kan også være at vise hvordan det virkelige menneske er, hvor i dette tilfælde vises en utro mands handlinger, tanker og følelser. Elskerinden begynder at elske ham mere og mere, og det kan han ikke håndtere da han ikke vil ødelægge forholdet til sin kone.
I Rifbjergs historier er der sådan set også altid en person der fejler.
