Afslutning på "skyggen" - fælles opsamling - 29.10.2014

Afslutning på H.C. Andersen "skyggen"

Fælles opsamling.

Gruppe 1:   Hvad er poesien? Hvordan bliver den beskrevet? (Se ’Dobbeltgængermotivet’ +                      hvad siger Skyggen om poesien?)

- Mangler fra gruppen..

Gruppe 2:   Hvad repræsenterer den lærde mand i Skyggen?

                      (Tænk på perioden - romantikken, og hvad den lærde mand selv siger i eventyret)

·       Han repræsenterer ”den gode side”. Han er en åben og høflig mand. Han skulle være hovedpersonen, men Skyggen er en meget overtagende karakter, som vil være overlegen overfor den lærde. Han præsenterer det gode, smukke og sande. Han er godheden selv, men teksten viser at når han bliver udnyttet for meget, får han nok. Skyggen siger til prinsessen at det er ham der er manden, og manden der er skyggen. Den lærde mand vil fortælle verden sandheden, men bliver slået ihjel i forsøget.
- (Han er forfatter, han skriver kun om det gode og dejlige).
- Han er en falden engel.
- Lever i ideernes verden, som en anden verden end den, andre lever i.
- Han passer ikke ind i samfundet, han er en eneboer.
- Ingen vil læse hans værker, hvilket gør ham ked af det.
- Der er ikke nogen der forstår ham.

·        Dette passer godt sammen med tidsperioden ”romantikken”. Romantikken bliver beskrevet som den tid, hvor digte og historier er skrevet med billedlig forklaring. Det hele er idyllisk og familiært. Som den lærde mand, er det skrevet på en smuk og god måde. Der er næsten ikke noget ondt i historierne.

Gruppe 3:   Hvordan kan man overføre Freuds psykoanalyse til Skyggen? (Se nedenstående link)

Freud personligheds model:

Over jeg (Kultur): det jeg må skal og bør gøre

·       Samvittighed

·       Normer

·       Idealer

·       Holdninger

Jeg/ego (samfund og miljø): det jeg kan og det jeg gør.

·       Selvopfattelse og balance mellem overjeg og det/id

Det/id (det jeg har lyst til behov for og ønsker)

·       Drifter og fortrængninger

                                                  

Freuds personligheds model i skyggen

·       Skyggen er et symbol på id'et mens den lærde mand der giver afkald på sit id af sig selv laver et nyt og kan ikke få succes uden sine drifter.

Gruppe 4:   Hvad repræsenterer Skyggen i Skyggen?

                      (Tænk på, hvad der er karakteristisk for den litterære samtid - romantismen)

Romantismen:

·       Romantismen, som litterær periode strækker sig fra 1820-1850. Det er en gren fra romantikken og den bruges i sammenhæng med danske forfattere, der ville adskille sig fra det idylliske billede som romantikken havde skabt. Den type forfattere hævdede at harmonien ikke fandtes og de ville hellere fokusere på det ironiske, samt hvad der sker når fantasien og virkeligheden støder sammen.

Romantismen i forhold til ”Skyggen”:

·       Skyggen repræsenterer det onde og det materielle i modsætning til den lærde som besidder evnen til at skue det smukke osv. 

·       I starten, når skyggen og manden er én, er alt idyllisk og godt. Men når skyggen forlader manden og der opstår en forandring, er alt ikke godt som før. Dette kan på mange måder kobles på romantismen, der går uden for romantikkens idylliske rammer med forandring. Skyggen repræsenterer splittelse. Den repræsenterer kontrasten mellem den lærde mands velhavende og forfald.

Gruppe 5:    Hvad siger Jung om menneskets ’skyggesider’? Hvordan kan man overføre dette til den lærde mand og Skyggen? Hvordan kan man overføre dette til den lærde mand og Skyggen?

Se i-bogen: http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1177#c3030               

·       ”Til jeg'et knytter sig persona (græsk for maske), altså menneskets ansigt udadtil, den samfundsmæssige rolle eller forventede optræden. I modsætning hertil er skyggen den anden side, det uudviklede eller fortrængte. Det som vi hader eller ubevidst beundrer.^[1] ”

– Når den lærde mand og skyggen er fra hinanden så er de to halve, men sammen er de hel. Man kan sige at skyggen er ”helten” i eventyret fordi han slipper væk fra sin ejer, vinder prinsessen, men alligevel føler han sig forpligtet til at vende tilbage til den lærde mand.

·       Hvis vi skal sammenligne med H.C Andersens eventyr "Skyggen" kan vi jo se en tydelig sammenhæng i og med, at skyggen løsriver sig fra den lærde mand. Hvorefter han får et indblik i en individualisering og får "blod på tanden" så at sige. Dette medfølger Skyggens interesse i at opsøge den lærde mand for at købe sig ud af hans forpligtelser til den lærde mand, der desværre takker nej til pengene. Dette betyder at Skyggens individuationsprocess er stoppet, eller ikke mindst hindret, indtil det er at han kan skaffe sig af med den lærde mand. Hvilket han gør til sidst i eventyret hvor han dræber den lærde mand og gifter sig med prinsessen og derved bliver "Konge i sit eget liv"

·       Den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung er elev af Freud, men lægger i sine psykologiske teorier mindre vægt på det seksuelle end Freud. Han ser endvidere ikke det ubevidste som noget rent individuelt, men taler om både det personligt og det kollektivt ubevidste, som alle mennesker har del i. Han mener altså, der er noget fællesmenneskeligt på tværs af kulturer. Dette indhold kommer til udtryk i form af arketyper, hvor f.eks. den gamle vismand eller den store moder er symbolske fremstillinger af værdifulde sider af personligheden. Disse arketyper kan vi f.eks. støde på i drømme, eventyr, billeder og myter. Hvor Freud er kritisk over for religioner, tillægger Jung det åndelige og guddommelige positiv betydning.

·       For Jung er menneskets ideelle udvikling at sammenligne med en rejse, hvor uerkendte eller fortrængte sider integreres i personligheden. Målet er at blive et 'selv'. Et godt billede på denne såkaldte individuationsproces, er helten, der i eventyret drager ud for at vinde prinsessen og det halve kongerige. I psykologisk forstand handler denne rejse om at blive 'konge i sit eget liv'.^[2]

---

[1] Se i-bogen: http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1177#c3030

[2] Se i-bogen: http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=1177#c3030

Til slut lavede vi en quiz, hvor vi skulle gætte ud fra en tekst om det var en:

- biografisk metode

- Nykritisk metode

- Strukturalistisk metode

- Ideologisk metode

- Psykoanalytisk metode (Freud)

- Psykoanalytisk metode (Jung)

- Læreorienteret metode

Svarede rigtigt på 7 ud af 7.

Mind Map Om Eventyret Skyggen. Af H.C.Andersen

Blog 27/10-14

Dagens program:

1. opsamling... Skyggen hvem, hvad, hvor

2. Spørgsmål til dagens lektie
3. Gruppe undersøge
4. Præsentation af gruppearbejde

Opsamling:

Hvem: den lærde mand, optaget af genboen, poesien

Skyggen… 

Hvor: De hede lande og de kolde lande, vi regner med Skandinavien fx Danmark.

Hvad: sidder på en altan i de hede lande, mister sin skygge og rejser hjem uden.

nyt punkt ingen rigtig ved hvorfor vi kom ind på dette.

Romantik: biedermeier, Familie, tryghed idyl

Romantisme: vender sig lidt imod romantikken, dualisme , splittelse

Gruppearbejde

Gruppe 1:

1. Hvordan bliver den lærde mand og skyggen beskrevet i dagens lektie? 

Find mindst fem eksempler til hver. Én fra hver gruppe skriver eksemplerne på tavlen. 

Den lærde mand Skyggen

Han blev ganske underlig ved synet af skyggen

Skyggen er finklædt

Han har fået en krop af kød og blod

Han troede ikke at det skulle gå ham så godt

Han er blevet rig og velhavende

Han er blevet moden

2. Hvordan er forholdet mellem den lærde mand og skyggen, da de genforenes 1. og 2. gang? Vælg én fra hver gruppe, der kan forklare det for de andre.

Gr. 1-3: beskriv det første møde (fra s. 355, l. 38 og frem) Det starter med at, skyggen kommer og banker på døren. Skyggen vil gerne købe sig fri fra tjeneste. Den lærde mand er overrasket over at se Skyggen, og skyggen ville bare gerne hurtig ind og hurtig ud. Skyggen er blevet succesfuld og er særdeles velhavnende. Manden har fået en ny skygge og det vidste skyggen godt. Skyggen fortæller manden at han aldrig må sige det videre til andre. Skyggen vil gerne ud af sin gæld til Den Lærde Mand og stifte familie.

Gruppe 4

Den lærde mand Skyggen

Mangler sin skygge. Han er trist, det går skidt med hans skriveri. Han er syg. Han tager imod tilbuddet til sidst. Prøver at danne et ligeværdigt venskab med skyggen. Levende, godt kørende, prøver at bevise sin dominans ved at invitere den lærde mand ud at rejse, som hans egen skygge. Tilbyder den lærde mand en form for ”livline” som skygge. 

2. Hvordan er forholdet mellem den lærde mand og skyggen, da de genforenes 1. og 2. gang? Vælg én fra hver gruppe, der kan forklare det for de andre.

En trist stemning, da den lærde mand er i forfald. Skyggen kommer for at tilbyde ham en rejse som hans egen skygge og på den måde fastsætter sin dominans. Første gang spørger han direkte, om han vil rejse som hans egen skygge. Dette bliver ikke modtaget godt af den lærde mand, og anden gang må skyggen pakke det ind så det ikke lyder lige så voldsomt.

De kan på mange måder ses som modsætninger. De står i kontrast til hinandens første situation. 

Gr. 1-3: beskriv det første møde (fra s. 355, l. 38 og frem) 

Gr. 4+5: beskriv det andet møde (fra s. 359, l. 4 og frem, se især s. 359 l. 32f.)

3. Læs om dobbeltgængermotivet (se jeres kompendium). Hvordan kan man overføre dette motiv på H.C. Andersens Skyggen? Vælg én fra hver gruppe, der kan forklare dobbeltgængermotivet og en anden, der kan forklare, hvordan det er brugt i Skyggen.

4. Dobbeltgængermotivet:

• Mennesket er ikke længere herre i eget hus.

• Man har to sider af sig selv. 

• Mennesket har ubeviste sjælelige kræfter, som det ikke selv er herre over. 

• Ens personlighed er splittet mellem den konventionelle borgerlige dagside og en skjult eller fortrængt natside (god og ond side)

Hvordan er dobbeltgængermotivet brugt i skyggen?

• Den lærde mand (den gode side)

• Skyggen (den onde/dominerende side)

• Sjælelige kræfter (skyggen bliver til et menneske)

Gruppe 5

Den lærde mand Skyggen

Side 360.

Den lærde mand utryg ved situationen. (s.360 l. 12)

Side 359.

Den lærde mand var i sorg.

Folk sammenligner ham med en skygge.

Side 360.

Skyggen vil bytte roller med den lærde mand.

Skyggen var nu den egentlige herre. 

2. Hvordan er forholdet mellem den lærde mand og skyggen, da de genforenes 1. og 2. gang? Vælg én fra hver gruppe, der kan forklare det for de andre. 

1. Gang – Den lærde mand er nysgerrig og invitere skyggen ind for at høre om hvordan det er gået ham. 

2. Gang- skyggen møder op og den lærde mand har det ikke særlig godt, skyggen tilbyder en rejse. Den lærde man underkaster sig skyggen og bliver hans skygge.

Gr. 1-3: beskriv det første møde (fra s. 355, l. 38 og frem) 

Gr. 4+5: beskriv det andet møde (fra s. 359, l. 4 og frem, se især s. 359 l. 32f.)

3. Læs om dobbeltgængermotivet (se jeres kompendium). Hvordan kan man overføre dette motiv på H.C. Andersens Skyggen? Vælg én fra hver gruppe, der kan forklare dobbeltgængermotivet og en anden, der kan forklare, hvordan det er brugt i Skyggen.

- Eventyret er baseret på en hjemme ude hjemme model for skyggen, og det omvendte for den lærde mand han er nemlig ude hjemme ude.

Slutspurt

Freud personligheds model

over jeg (Kultur) : det jeg må skal og bør gøre

- samvittighed

- normer

- idealer

- holdninger

Jeg/ego (samfund og miljø): det jeg kan og det jeg gør.

-selvopfattelse og balance mellem overjeg og det/id

det/id (det jeg har lyst til behov for og ønsker)

- drifter og fortrængninger

Freuds personligheds model i skyggen

skyggen er et symbol på id'et mens den lærdemand der giver afkald på sit id af sig selv laver et nyt og kan ikke få succes uden sine drifter.

Blog 9 oktober

Blog 9 oktober

Dagens program:

1)   Grundtvig

2)   Lys <> Mørke

3)   Salmegenren

Vi repeterede dagens lektie, i ”fra runer til grafitti”

I dag snakkede vi om Grundvig, som er en af de danske kanon-forfattere, som vi (i følge bekendtgørelsen) skal arbejde med i dansk på hf. Denne forfatter er derfor vigtig at kende. Grundvig var en romantisk forfatter. Men på sin egen måde. Han sætter fokus på det legemelige og det åndeligt. Han ser de to ”verdener” sammenhængende. Grundtvig ville gøre mennesket bevidst om sig selv. Vi skulle kunne se os selv i en større sammenhæng.  Grundvig mente også at så længe man delte sit sprog/modersmål, delte man også en historisk og et kulturelt fælleskab. Han var også grundlægger af det man kender som højskolen i dag, hvor bl.a. sang og nye lærings metoder bliver taget i brug. Grundtvig var også præst.

Vi lærer om begrebet; Grundvigianisme. Dette er en optimistisk form for kristendommen.

Vi så en parodi af Grundvig, foretaget af rytteriet. Parodien er omkring Grundtvigs populære salme; Dejlig er den himmel blå. Parodien går også på Grundtvis frie sind, der så bliver lidt for frit. Den handler også om hans positivitet.

Vi brainstormede på begreberne lys og mørke.

Lys: Dag, godhed, himlen, liv, Glæde, tryg, ikke søvn, lampe(skærm), fred, tro, sommer, rigdom,

KONTRAST

Mørke: Nat, ondskab, helvede, død, Utryg, Batman, Søvn, Utro, Mangel på lys, vinter, krig, fattigdom,

Mange af de ting vi kom på, var metaforiske. Men der var også nogle konkrete i blandt dem. Vi definerer selv de forskellige ord.

H.C Andersen -  Skyggen

Hvem:
Den lærde mand -> fra de kolde lande/Skandinavien
Skyggen
Kvinde skikkelse/poesien (imens den lærde mand sov)

Hvor:
En lejlighed
De hede lande: Spanien-Italien

Hvad:
Der kommer musik og lys fra lejligheden
skyggen går over på altanen

Den lærde mand:

En klog mand/Den lærde mand

En ung mand

Kommer fra de kolde lande

Rejste til de hede lande

Mister sin skygge

Bryder sig ikke om varmen

Befinder sig kun på altanen om aften.

Betaget af lyset & musikken på genboaltanen.

Drikker kaffe

Ser syner.

Romantismen adskiller fra romantikken på de punkter, at man i stedet for at anerkende sammenhængen som virkeligheden, så dyrker man splittelsen. Man begynder at søge væk fra det trygge i kernefamilien, og der kommer mere fokus på individet i det, at der opstår flere jeg-digte. Man mister den harmoniske livsanskuelse, som man havde under romantikken. Forfattere begynder at have koldere synsvinkler på livet og fokuserer mere på det dæmoniske i livet. Menneskets skyggesider bliver især et interessant emne indenfor romantismen. Smerten, splittelsen og tabet ved livet bliver mere vigtigt, hvor det før havde været naturens skønhed, idyl og følelser, såsom kærlighed, der havde været i fokus.

Tepotten fortsat, Metodelæsning og Dobbeltgængermotiv

Tepotten fortsat og metodelæsning:

Eventyrtræk i Tepotten:
Tingseventyr: (menneskelige egenskaber på døde ting)
Berettermodellen - typisk eventyrtræk at kunne bruge denne model uden besvær.
Tallet 3 - tepotten bliver fremvist som tre ting (faser):
  - Tepotte
  - Urtepotte (løget - hjertet, der bliver til en blomst, som ikke værdsætter den tidligere tepotte).
  - Potteskår
Sukkerskålen og Flødekanden versus Tepotten.

  - "Sukkerskålen og Flødepotten forundes det at være velsmagens tjenerinde, men jeg er den givende, den rådende, jeg udbreder velsignelsen blandt den tørstende menneskehed; i mit indre forarbejdes de kinesiske blade i det kogende, smagløse vand"

Biografisk læsning i forhold til Tepotten:

Vi forbinder H.C Andersen med tepotten - iogmed at han befinder sig i et miljø hvor han ikke rigtigt er modtaget og accepteret.
Tepottens ødelagte låg repræsenterer Andersen's egne kvaler og mangler indenfor de sociale omfang han befinder sig i, hvilket bevirker hans sociale status.
De tre faser fra tepotte til urtepotte og potteskår kan sammenlignes med Andersen's egen tilgang til at starte med at være i det forkerte miljø, hvor han higer efter anderkendelse i borgerskabet, for derefter at flytte til København for at blive skuespiller, danser eller sanger, men der desværre mislykkedes.

Første fase:
 - Første afsnit skildrer den unge Andersen, der er bevidst om sit talent, der åndeligt hæver ham over det borgerskab, han så gerne vil omgås. Men samtidig er han smertelig bevidst om sine dannelses-mæssige og materielle mangler (Det knækkede låg)Anden fase:

 - Andet afsnit omhandler hvor den fineste, men kejtede hånd taber tepotten, altså biografisk set lykkedes det ikke Andersen selv at blive en del af det fællesskab, han søger. Han kan ikke vinde den fine hånd hvilket vil sige en af de mange kvinder han forelskede sig ugengældt i, og han bliver udstødt af det fine selskab.
Tredje fase:
 - Tredje afsnit er erindringens fase, som viser den erindrende digter, der har erkendt sin egen endelighed, men som lever et rigt indre liv i sine erindringer. Tepottens higen efter bekræftelse forvandles her til en universel næstekærlighed.
Øvelse omkring eventyrskrivning:Nedenstående er forskellige eventyr skrevet af grupper i klassen.

gruppe 1 tingseventyr


MIN OPMÆRKSOMHED

Det hele startede, da jeg blev malet hos en kunstner. Han malede mig som en pige der græder. Der stod jeg så, helt alene på en hylde og følte mig ensom. Jeg kunne mærke at de andre kiggede ondt på mig, fordi at jeg var et trist maleri. Alle andre malerier blev solgt hurtigt, bare ikke mig. Efterfølgende blev jeg sat på et stort marked. En dag var solen oppe - jeg var glad den dag, og en mand der var mørk i huden kom forbi med hans lille søn og kiggede på mig. Ingen af dem snakkede dansk, men de så glade ud, og det endte med at de tog mig med dem hjem, jeg blev sat op over en urtepotte hvor der lå en rosenknop, som voksede sig til en smuk rose. Denne familie talte altid over hvor smuk, jeg var, og gav mig den opmærksomhed, jeg aldrig havde fået, selvom de flyttede mange gange, tog de mig med hver gang, og jeg har boet med dem i 14 år nu.

Den evigt smukke, men ødelagte Stilet. – Ida.

Der var engang en smuk stilet, den stilet var blevet købt af en smuk ung kvinde med flot lang lyst hår. Stilletten var pink med små fine palietter på hælen, den smukke stilet blev smigret af mange unge piger der blev sagt ” åh hvor er den flot” ”hvor har du dog fundet de smukke stilletter hende”?

En dag var den smukke stilet med den smukke unge pige ude og gå, og lige pludselig sad den smukke stilet fast imellem 2 brosten, den unge pige vrikkede med foden og ”knæk” sagde det i den smukke stilet, den smukke stilet var ødelagt, hælen var knækket af. Den unge pige tog den smukke stilet op i hænderne, kiggede på den og smed den ned i en skraldespand. Den smukke stilet landede nede blandt en masse affald, der var både bananskræller og gammel kaffe, men ibland alt skrællet lå et smukt flot stof, det var rødt og havde et hvidt kors på maven. ”hej sagde stiletten, hvem er du”? Stoffet svarede tilbage ”Hej jeg er det danske flag”. Senere på aften hørte de begge en rumlen i den store spand, og pludseligt stikker der et hoved ned i den store skraldespand og tager fat i den smukke men ødelagte stilet. Det var en stor smuk ræv, med silkebløde hår. Ræven tog den smukke stilet med hjem til den hule den boede i, hvor der var mange andre ræve. Rævene havde det smukkeste og flotteste frugtfad stiletten nogensinde havde set i hele sit smukke liv. Stiletten blev brugt til bidelege tøj af de små søde ræve unger og den levede lykkeligt til dens dages ende.

Svend og Hani Tingseventyr

Svend:
Der var en gang en bil, den vidste hvad livet handlede om,
Den var en spille brik i det travle hverdagslivet. hans ejer ville arbejde med ham hele weekenden, og mandag morgen
Føre ham igennem junglen side om side med hans kollegaer, gennem Danmarks flotte lys og cement stature og der efter lagt til søvn.
En dag på turen stoppede ejeren uventet ved en side gade og steg ud, et vand fad blev stilt på kølerhjelm ved en dukkevogn.
Fadet og bilen Blev farvet af makeup da dykkerne faldt ned i.
Bilen blev kørt hjem igen, ejeren vaskede den og den blev igen ren.
Hani:

Det rustne søm

Det rustne søm

Der var engang et rusten søm, som sad på et bræt sammen med 13 andre søm. Det rustne søm følte sig uden for, fordi han sad alene i den ene ende af brættet. Flere dage i træk, kiggede han ned på alle de andre flotte gyldne søm som sad og snakkede det danske sprog med hinanden. En dag faldt en dugdråbe ned på det rustne søm, og den følte sig som en dukkevogn der var lidt for gammel og slidt, og det rustne søm blev mere og mere rusten. Pludselig kom der en mand og savede brættet over og tog delen af brættet som det rustne søm sad på. Manden skulle bruge det til at bygge en hængekøje. I stedet for at hive det rustne søm ud, valgte han at bruge sømmet og banke flere søm i ved siden af ham. Endelige følte han sig ikke alene og han levede lykkeligt til hans hængekøjes dages ende.

Lego klodsen og Ålen - Gruppe 4

Lego klodsen og ålen

Der var engang en lego-klods som følte sig ene og alene i verden, fordi den havde en helt speciel farve som ingen andre havde. Han var nemlig regnbue farvet. Når de andre legoklodser leget i sine flotte ens farvede grupper, sad han altid helt alene tæt på en Jettehøj, og spekulerende på om han nogen sinde ville finde en af sin egen slags, derude et sted, som han kunne lege med.
En varm sommer dag, så han et stort lys inde i Jettehøjen. Han gik derind, han var bange, men og meget nysgerrig hvor dette lys kom fra. Hvad var det?
Han kom ind i Jettehøjen, og der stod den smukkeste regnebue farvede ål. Han var helt målløs!
Ålen begyndte at snakke til ham, hun fortalte at hun havde søgt ham i mange uger, hun var en sendt af den lille havfrue, som havde hørt den regnbuefarvede lego-klods bøn, da hun sad og spiste af sit flotte frugtfad.
Hun har sendt mit til dig, for at du nu aldrig skal føle dig alene og udenfor igen, vi to bliver mægtig fine venner, og vi vil opleve hele det danske land sammen, i vand som i luften. 

H.C. andersen: Tepotten, dansk d. 22. oktober

Vi snakkede om de sidste spørgsmål til ”Den lille pige med svovlstikkerne” som vi lavede i dansk timen d. 21-10-2014.

Hvad kendetegner bidermeier?
-tryghed -  idyl – familieliv - harmoni og tradition.

Poetisk realisme.
- realistisk måde at skrive på- realistisk verdensbillede.   

Lektierne til dagen i dag:
en selvbiografi af H. C Andersen. Født i Odense, som 14 årig tager han til København, for at blive skuespiller, dernæst vil han gerne være balletdanser og sanger. Han ønsker at blive kendt og hørt, men det lykkes ikke for ham. Han ønsker at blive en del af det lidt pænere folk i København.
I H. C Andersens eventur går hans eget liv ofte ind og spiller en stor rolle, for hvordan eventyret kommer til at forløbe. 

Gr1: Hvilke typiske eventyrtræk kender I? Hvilke gør H.C. Andersen brug af? (se det vedhæftede dokument om H.C. Andersen og eventyr)

-Talsymbolik, for eksempel tallene 1 (en hovedperson) 2, (modsætninger, gode og onde, liv og død), 3 (for eksempel 3 hunde (fyrtøjet med de tre hunde), 3 prøver, tre brødre.

-Typiseringer (ikke navne, (den lille pige, heksen, kongen, osv)

-Spring i tid, Der kan være spring itid (F.eks. flash back)samt flere sidestillede handlingsforløb.

-Modsætninger: God, ond, lys, mørk

-Fortællerteknik: Handling beskrives med motiv og følelser.

-Karaktererne bliver meget nøje beskrevet, har følelser og karaktertræk

-Sproget: Simpelt. Skal kunne forstås af børn. Ofte: Der var engang, de levede lykkeligt til deres dages ende.

Gr2/3: Hvem var H.C. Andersen? Skriv nogle særlige kendetegn og nedslag i hans liv. (Se dagens lektie + det vedhæftede dokument om H.C. Andersen og eventyr).

Han blev født i Odense, ind i en fattig familie. Han ønskede at blive danser, sanger og skuespiller. Men intet af det lykkedes. Han var en høj mand i forhold til gennemsnittet.

Han var meget speciel (så der siges) som barn. Mange siger at eventyret "den grimme ælling" er skrevet på hans egne erfaringer.

200 årsdagen for ham blev fejret d. 2 april 2005. Han har skrevet 156 eventyr, men kun 40 af dem måtte blive udgivet i bogen der hyldede 200 årsdagen.

Hans mest kendte eventyr er: Ole Lukøje, Den Lille Havfrue, Den Grimme Ælling, Snemanden, Den Standhaftige Tinsoldat, Prinsessen på Ærten, etc.

Han var bange for hunde og børn.

Han har en kæmpe næse og høj pande.

Han døde da han var 70 år, i København.

Man siger at flere af hans eventyr var en afspejling af hans eget liv.

Gr4: Hvad er et tingseventyr? Hvilke kender I af H.C. Andersen (Se det vedhæftede link) Han var en kendt forfatter i 1800-tallet (1805). Han var både digter og forfatter.
-Ikke levende objekter spiller hoved rollen.
-Får givet menneskelige karakter.
-Der er tit et budskab og en mening.

Hvilke kender I af H.C. Andersen (Se det vedhæftede link)
H.C Andersen opfandt genren.
-Den standhaftige tinsoldat.
-Toppen og bolden.
-Tepotten.
 

Gr5: Hvad er biografisk metode? (Se link til i-bogen + de vedhæftede dokumenter)

Tilgang og forståelse for biografisk læsning:
Biografisk Læsning skal forstås som, at være evnen til at sammenligne en given tekst med forfatterens egen livshistorie, altså biografi (levnedsbeskrivelse).
Charles-Augustin Sainte-Beuve, siger følgende:
”Jeg kan godt finde smag i et værk, men det er mig vanskeligt at bedømme det uafhængigt af kendskabet til manden selv”

For at uddybe nærmere, så lad os tage udgangspunkt i Den Grimme Ælling (H.C Andersen):
Den Grimme Ælling, skildre i eventyrform, hvordan en ælling der bliver født i en andegård, må igennem meget modgang før den vokser til og bliver en smuk svane.

Hvis man anvender den biografiske metode og lader ællingen repræsentere H.C Andersen selv, kan teksten læses allegorisk*, som et billede på forfatterens livsforløb. Dermed bliver det kendte eventyr en afspejling af den sociale optur og anderkendelse som Andersen selv oplevede, på trods af al den modgang han mødte i sit liv.

Den biografiske metode var almindelig frem til midten af 1900 tallet. I den nyeste litteratur eksperimenterer forfatterne ofte med grænsen mellem deres liv og værk, og denne litterære strategi har derfor fået en fornyet aktualitet.

*Allegorisk (Allegori)
Allegori betegner i den græske retorik en udtryksmåde, der indeholder noget andet end det, der formelt ligger i den; den vender sig til indbildningskraften og er altså billedlig. Medens metaforen kun giver den enkelte tanke billedlig form, er allegorien mere sammensat, går i enkeltheder og fastholdes længere.

H.C Andersen, den lille pige med svovlstikkerne

Beidermeier

Historiske begivenheder --> økonomisk vækst

Familielivet --> Harmoni og tradition --> idyl --> tryghed

Realistisk billede af verden --> ny måde at skrive på

Den lille pige med svovlstikkerne

Nytårsaften. Lille pige, alene med bare fødder. Et bundt med svovlstikker. Langt, gult hår med krøller i nakken. Turde ikke gå hjem, frygtede at faderen ville slå hende, fordi hun ikke havde solgt nogle svovlstikker. Tændte en svovlstik. Og endnu én. Ser julelys og mad foran sig. Og endnu en. Nu sidder hun under juletræet. (i sine drømme) - Ønsker at komme op til stjernerne og mormoderen, som er død. Hun ser sin mormor, og hun fryser ihjel.

Biedermeier: og poetisk realisme: får billedet af en idyllisk familiemiddag, et juletræ, og varme stuer. (når hun tænder svovlstikkerne)

 

1) Hvordan bliver den lille pige (med svovlstikkerne) beskrevet?
Langt, gult hår med krøller i nakken. Små, bare fødder, som er blå og røde på grund af kulden. Hun går rundt med et gammelt forklæde, hvori hun holdt nogle svovlstikker. Resten holder hun i hånden. Hun er sulten og forfrossen og bliver beskrevet som en lille stakkel.
 

2) Hvilken stemning er der i eventyret? (Læg mærke særligt til beskrivelserne i eventyret). 

    Find to eksempler, der understøtter stemningen i eventyret.

Henne i en krog mellem to huse, det ene gik lidt mere frem i gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de små ben havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hjem turde hun ikke gå, hun havde jo ingen svovlstikker solgt, ikke fået en eneste skilling, hendes fader ville slå hende og koldt var der også hjemme, de havde kun taget lige over dem og der peb vinden ind, skønt der var stoppet strå og klude i de største sprækker.

Hun tændte en ny. Da sad hun under det dejligste juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gennem glasdøren havde set hos den rige købmand, nu sidste jul; tusinde lys brændte på de grønne grene og brogede billeder, som de der pynter butiksvinduerne, så ned til hende

3) Forsøg at lave to ordkæder ud fra ordene: lys > < mørke og kulde > < varme.
Lys: (ud fra vinduerne skinnede) lysene -->
Mørke: - mørk (aften) -->
Kulde - (det var så grueligt) koldt --> (sulten og) forfrossen -->
Varme - svovlstikker -->
 

4) Hvordan kommer biedermeier og poetisk realisme til udtryk i eventyret?
Hendes "drømmeland", når hun tænder svovlstikkerne. Familie, mad, juletræ og hygge.

Lys Lysene (Tusinde lys brænder) Svovlstikkerne lyste med en glans Mormor Kakkelovn Juletræ Morgenstund Død (hun dør - hun kommer kommer op i himlen til gud (lys))

Mørke Mørk (aften) Flammen slukkes

Kulde Koldt Forfrossen Frosset ihjel Sne

Varme Svovlstikker Dampede (gås) Brænder (lys) Ingen kulde (når hun er hos mormor) Kakkelovn

N. F. S. Grundtvig: Den signede Dag (salme)

Dagens beskæftigelse:

1. Tre romantikere vi har beskæftigede os med:

• Adam Oehlenschläger (nationalromantik og universalromantik->sjæl i naturen, der er en enhed->monisme)
• Schack Staffeldt (Nyplatonisme/dualisme: ideernes verden "himlen" <-> fænomenernes verden "jorden", der er en splittelse)
• Grundtvig (Han er bevidst, tænker legeme + sjæl, de er forbundne. Hans romantik er farvet af kristendommen->en kristen tankegang. Lys <-> mørke
• H.C. Andersen (kommer senere i forløbet)

2. Deres ordkæder    Lys-mørke
3. Ordkæder "Den signede da" mm.

Vores besvarelser er blevet lagt sammen, da vi for det meste havde de samme svar

1. En overordnet modsætning i salmen er lys over for mørke. Gennemgå teksten for ord eller udtryk, der henviser til det ene eller det andet. Opstil to ordkæder ud fra denne modsætning.

 

Strofe	Lys	Mørk
1	Dag Den lyse paa himlen Lyst og fromme Lysets børn	Natten
2	Signende Stund Vorherre Da klared op Morgen-røde Lyset Lyse udi og gløde	Midnats-Tid
3	Levende Guds Naades Lov Skinner Livets Lys Unge	Gamle (kan diskuteres)
4	Takke-Sang Lys og Liv
5	Sky sig svinge	Liden magt
6
7	Gud/Fader Morgen-Røde Dagen Livet	Døden
8	Gyldne Soel Daners have Kirke-Stol Liv og Lyst Glædelig fest	Fædres grave
9	Lysets Kilde	Taarer
10	Dag/Aften Lys Gud Kirke tændte Morgen Solbjergs-lag
11	Straaler
12	Guld Morgen stund Dagen Guld i Mund blegnende Kinder gløde	Døde Aften Røde Matte blik
13	Dag Gyldne sale Lys vi tale

Hvad symboliserer dagen og lyset i teksten? Hvad symboliserer natten og mørket? Hvad er kvantitativt forholdet mellem de to?

Der er meget lys i salmen. Det kan henvises til muligheder, en dag, en ny start, nye muligheder. Der er også noget Guddommeligt i salmen, fx "Guds naade" og i strofe 2 bliver der refereret til Jesus. Helt overordnet betydet lyset "kristendommen".

Hvad forstås ved det ’Fædre-Land’, der nævnes i strofe 13?

Fædreland: "det evige liv" -> paradiset, Guds rige.

Kig nærmere på strofe 5, 6, 8 og 9. Hvorledes henvises der her til Danmark? Genkender du nationalromantikken?

I stroferne fokuseres der på det livlige, det åndelige, der er nemlig henvisninger til dyr, landskab og natur.

5: Ørnen (Den er snild, den vil nå til målet, men der er forandring på vejen) og Lærken (den er kendt i danske sange)

8: Danners have