torsdag den 23. oktober 2014

Tepotten fortsat, Metodelæsning og Dobbeltgængermotiv

Tepotten fortsat og metodelæsning:


Eventyrtræk i Tepotten:
Tingseventyr: (menneskelige egenskaber på døde ting)
Berettermodellen - typisk eventyrtræk at kunne bruge denne model uden besvær.
Tallet 3 - tepotten bliver fremvist som tre ting (faser):
  - Tepotte
  - Urtepotte (løget - hjertet, der bliver til en blomst, som ikke værdsætter den tidligere tepotte).
  - Potteskår
Sukkerskålen og Flødekanden versus Tepotten.
  - "Sukkerskålen og Flødepotten forundes det at være velsmagens tjenerinde, men jeg er den givende, den rådende, jeg udbreder velsignelsen blandt den tørstende menneskehed; i mit indre forarbejdes de kinesiske blade i det kogende, smagløse vand"

Biografisk læsning i forhold til Tepotten:
Vi forbinder H.C Andersen med tepotten - iogmed at han befinder sig i et miljø hvor han ikke rigtigt er modtaget og accepteret.
Tepottens ødelagte låg repræsenterer Andersen's egne kvaler og mangler indenfor de sociale omfang han befinder sig i, hvilket bevirker hans sociale status.
De tre faser fra tepotte til urtepotte og potteskår kan sammenlignes med Andersen's egen tilgang til at starte med at være i det forkerte miljø, hvor han higer efter anderkendelse i borgerskabet, for derefter at flytte til København for at blive skuespiller, danser eller sanger, men der desværre mislykkedes.

Første fase:
 - Første afsnit skildrer den unge Andersen, der er bevidst om sit talent, der åndeligt hæver ham over det borgerskab, han så gerne vil omgås. Men samtidig er han smertelig bevidst om sine dannelses-mæssige og materielle mangler (Det knækkede låg)Anden fase:
 - Andet afsnit omhandler hvor den fineste, men kejtede hånd taber tepotten, altså biografisk set lykkedes det ikke Andersen selv at blive en del af det fællesskab, han søger. Han kan ikke vinde den fine hånd hvilket vil sige en af de mange kvinder han forelskede sig ugengældt i, og han bliver udstødt af det fine selskab.
Tredje fase:
 - Tredje afsnit er erindringens fase, som viser den erindrende digter, der har erkendt sin egen endelighed, men som lever et rigt indre liv i sine erindringer. Tepottens higen efter bekræftelse forvandles her til en universel næstekærlighed.
Øvelse omkring eventyrskrivning:Nedenstående er forskellige eventyr skrevet af grupper i klassen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar