Snak om Romantikken

1) Opsamling fra i går
 Pointer + centrale begraber
2) Hvad handler digtet om?
3) Oppe/nede
4) Spørgsmål til lektien + indvielsen.

Overskrifter på strofe til digtet
 - Åbenbaring
 - Musik
 - Havet
 - døden

Billedsprog - metaforer "Himlene smilte" - besjæling

(Strofe 1) Hvem - hvad - hvor?
Mand -"jeg"
-Sundets bred
-Himlen smiler
-solnedgang over havet

(Strofe 2) Muse, jeg
Musen viser sig (inspiration)
-afklaring
musisk lidenskab -> Musen

(Strofe 3)
-Åbenbaring
-Ser sig selv i et ny perspektiv.
-Forstår sig selv.

(Strofe 4)
Død
-Kommer til sig selv - se nu jorden som et fængsel
-Holde på minderne
-vågner op
Først: Naturfænomener, fantasifuld.
____________________________________________________________________________

Diskutere hvad Oppe og Nede kan betyde:

Oppe:
Universet, skyer, lykkelig, stjerner, Eros, seng, godt, positiv, drømme, start, optimist.

Nede:
Nede, jorden, nedgøre, afslutning, ondt, brok, negativ

En/et udtryksform/begreb der beskriver en "tilstand" eller følelse.
____________________________________________________________________________

Spørgsmål til lektien:                                                                        Nadia, Lukas, Hannibal & Vickie

1) Hvilke to verdener mener Platon, der findes? Forsøg at beskrive dem – og hvordan de adskiller sig fra hinanden. (s. 154 i Litteraturens Veje, s. 71 i Fra runer til graffiti) 

·         Platon mener at der findes to verdener, fænomenernes verden og ideernes. Ideernes verden er der hvor vores sjæle eksistere (et åndeligt rige). Fænomenernes verden er den som vi kender som den vi lever i. Forskellen i de to verdener er at den ene verden er psykisk/fantasi, hvorimod den anden er fysisk.

2) Hvad er dualisme? Hvordan opfatter Platon forholdet mellem sjæl og krop? (s. 154, spalte 1n)

·         Det dualistiske forhold mellem krop og sjæl, er Platons måde at forklare os på at vi er delt i to. At de to sider af os er hinandens modsætninger selvom de er afhængige af hinanden.

3) Hvad er eros? (se s. 73m i Fra runer…)

·         Længslen efter den ideelle tilstand mellem krop og sjæl. (finde balancen mellem krop og sjæl)

4) Læs afsnittet ’Kunstnerproblematikken’ (s. 155). Hvordan kan man læse Indvielsen på baggrund jeres viden om nyplatonisme/idealisme?

·         Ifølge ny platonismen kan vi fortolke indvielsen på en vis, der går på at han længes efter den ideelle gyldne mellemvej. Han opnår det så, men mister det igen. Derfra bliver han efterladt tilbage i fænomenernes verden med længslen efter ideernes verden igen.

Gået i dybden med denne tekst, så har denne lyriske karakter fået et indblik via hans muse i, hvordan en anden version af verden kunne se ud.  

_________________________________________________

Romantikken.

1) Hvilke to verdener mener Platon, der findes? Forsøg at beskrive dem – og hvordan de adskiller sig fra hinanden.
Fænomenerne det mener han er en skygge verden.
Ideerne verden er det, mennesket kun kan erkende i kræft af sine åndsevner. 

2) Hvad er dualisme? Hvordan opfatter Platon forholdet mellem sjæl og krop?
Planton er dualist, han mener, at der findes to typer væren. I plantons filosofi er verden del i et åndeligt og et jordisk rige, nemlig ideernes og fænomenerne verden.     

3) Hvad er eros?
Eros, er drømmen og især længslen, om at  komme tilbage til ideernes verden.

4) Hvordan kan man læse Indvielsen på baggrund jeres viden om nyplatonisme/idealisme?
Det skal læses som om han starter i ideernes verden, hvor alt er ideelt. Også bliver han indhentet af sit tab (hans personlige tab er alt han er blevet dømt til at leve i ”skyggernes verden” også kaldet jorde. Og der kommer han ind i fænomenernes verden.

_________________________________________________

Romantikken - Indvielsen

Indvielsen af Adolph Wilhelm von Staffeldt.

1)      Oplægning på i går.

-          Billede af Joseph Wright.àEksperimentet med luftpumpen 1768.

2)      Billede

-          Af Caspar David Friedrichà Vandreren over tågehavet 1818.
Beskrivelse af billedet.
àBefinder sig over tågen, ligner en der har opdaget stedet, fint klædt på, kommer evt. fra indre by, på opdagelse.

3)      Indvielsen af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt. à Spørgsmål til digtet.

1: Hvad handler digtet om (hvem, hvad, hvor)? Gennemgå det ord for ord, vers for vers og strofe for strofe. Giv hver strofe en overskrift.

Strofe 1:

    Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,

    Himlene smiilte,

    Og saae med Længsel i Dybet ned,

    Bølgerne Hviilte,

    Da hælded Solen til Havets Bryst,

    Og rundtom rødnede Luft og Kyst.

   

Han sidder på kanten ved Sundets bred. Han nyder udsigten af vandet. Solnedgang. Klar himmel.

Overskrift: Solnedgangen over havet.

Hvem: En mand.

Hvad: Han sidder på kanten ved Sundets bred. Han nyder udsigten af vandet. Solnedgang. Klar himmel.

Hvor: Ved havet.

Strofe 2:

    Og brat fra Skyen en Strængeleg

    Anelsen vakte,

    I Aftenrøde Musen nedsteg,

    Harpen mig rakte

    Og rask et brændende Kys mig gav,

    Nedsynkende i det luende Hav.

   

Hvem: Manden og musen

Hvad: Manden overværer Musen der bliver sunket ned fra himlen.

Hvor: Ved havet.

Overskrift: Musisk lidenskaben. Musen. Det kommer an på hvordan man fortolker teksten.

Strofe 3:

Da rundt en anden Natur der blev:

Vindene talte;

Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,

Aanderne kaldte;

Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,

    I Alt mig vinked min egen Gestalt.

   

Hvem: Manden. Jeg-personen.

Hvad: Naturen ændrer sig. og en åbenbaring kommer for ham. Han ser sig selv I et nyt perspektiv.

Hvor: Ved havet.

Overskrift: Åbenbaring.

Strofe 4:

    - Dog blev fra nu for Tanke og Trang

    Jorden et Fængsel;

    Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang

    Hjertet sin Længsel,

    Dog brænder mig Kysset, jeg kjender ei Fred

    Førend jeg drager Himlene ned.

   

Hvem: Jeg-personen.

Hvad: Han døde da han så sin egen sjæl. Han har nu fundet fred I Himlen.

Hvor: Fra Jorden til Himlen - opsendelsen.

Overskrift: Opsendelsen fra Jord til Himmel. Enden på livet

(EL tilføjer)
NB: Vi talte om, at der sker en forandring - og at det 'billedligt set' kunne læses som om, at han dør. Men en egentlig fysisk død er der ikke tale om.
"Drager himlene ned": jeget vil have himlene ned på jorden (Ideernes verden), han vil have verden forenet (fænomenernes og ideernes), men det kan ikke lade sig gøre, og han forbliver splittet - og længes efter ideernes verden.  

2: Komposition: hvordan er digtet bygget op (vers, strofer) – giv hver strofe en overskrift? Gør rede for rim generelt, og hvordan det er brugt i Indvielsen.

Der er 4 strofer.
I hver strofe, er der 6 vers.
Overtekster på stroferne:

1 strofe: Solnedgang

2 strofe: Inspiration

3 strofe: Natten

4 strofe: Den gode død

Rim kører generelt i en form der kan beskrives som: A-B-A-B – kaldes også krydsrim.
C-C kaldes for par-rim

I dette digt, benyttes der A-B-A-B-C-C
Dette kaldes Krydsrim og par-rim.

3: Find eksempler på billedsprog i digtet. Gør kort rede for definitionen af de troper, I finder.

1: Strofe
Personificering og Besjæling i udtrykkende Himlen smilte, bølgerne hvilte, Havets bryst samt Rundt om rødnede Luft og Kyst.

2: Strofe
Der sker en besjæling i sætningen ”og Brat fra skyen en strængeleg”.

Hele vers 2 er stort set en stor metafor med besjælings elementer.

3: Strofe
Besjæling i ”Vindene talte” samt ”Ånderne Kaldte”
Personifikation og metafor i de sidste to sætninger.

4: Strofe
Hovedsagligt metafor for udspillet af tanker.

4: Hvem var Staffeldt? Lav en kort præsentation af forfatteren.

-          Adolph Schack von Staffeldt stammede fra en adelig familie og blev født 28. marts 1769 på Rügen. Hans far døde tidligt, men som ham blev han sat i officerslære i København. Efter Staffeldts endte militær uddannelse, bliver han tildelt et stipendium der gør at han kan læse til statskundskab i Göttingen og drage på en 5årig lang uddannelse. Undervejs på hans rejse stifter han bekendtskab med den græske oldtidsfilosofi der befinder sig i Tyskland. Staffeldt spredte digte, men kom for sent da den romantiske bølge ramte KBH. Staffeldt kom da til at stå i skyggen af Öchlenslagers udgivelser, og Staffeldt havde svært ved at finde 300 subskribenter til sin sidste samling i 1808. Staffeldt fik ikke sin elskede, men til gengæld blev han en fin embedsmand som blev direktør for byen Slesvig i 1814.

Jobs bog

Jobs bog:
Jobs bog er en lignelse fra bibelen. Den fortæller historien om en manden job der har stor rigdom og lykke.
Han priser gud og lever uden synd. En dag spørger gud Satan om han har lagt mærke til hans tjener job og siger "Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt" Satan siger at det ikke er besynderligt når gud har sikret ham en god og lykkelig tilværelse.  Han udfordrer derefter Gud  "Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!" Herefter rammes Job af ulykker. Først bliver alle hans dyr dræbt derefter hans familie, hans hus brændes ned og han fyldes med sygdom og spedalskhed. Han udstødes af byen og han søger tilflugt på en askedynge hvor han mødes af sine venner. De prøver at forklarer ham at han må have syndet for ellers ville gud ikke have ladet det ske. Job er sikker på han har holdt pagten mellem mennesket og gud. Han forbander sin tilværelse men aldrig gud men han mener han har handlet uretfærdigt. I et uvejr åbenbarer gud sig for Job og siger at han ingen indsigt har i guds planer. Han forklarer Job at han må accepterer hans skæbne og tage det gode med det onde uden at se på guds retfærdighed.
Job får til sidst sin rigdom igen og nye børn.

Ivan er ramt af ulykke det meste af sit liv. Han blev misbrugt som barn, hans søster begik selvmord og hans barn er handicappet. Ivan fortrænger alt og lever stadig med den tanke at gud elsker ham og alt er godt. På den måde er Ivan som Job der aldrig fornægtede gud. Ivan knækker dog til sidst og erkender at gud hader ham. Men ligesom med Job kommer lykken til sidst og Ivan overkommer kræften og er glad igen. 

Adam er Satan. Han prøver at knække Ivan og overbevise ham om at en gud der sender ham så meget ulykke hader ham. Adam virker ligesom satans udfordring til gud. Han er sendt til Ivan for at teste ham.
Ivan kender intet til Jobs bog han mener det er en historie om en mand og en krokodille. Dette kan være endnu en ting Ivan har fortrængt. Det kan også være et tegn fra gud til Adam om at teste Ivan.

Pointen i Jobs bog er at man skal accepterer sin skæbne og tage det gode med det onde. Efter al sin lidelse bliver job ramt af lykke og det samme gør Ivan.

billeder om Adam Æbler

  gruppe Nadia.Lars og Firas og billeder

Billedbeskæring:

·         Halvnære: Det bruger man typisk når nogle snakker en samtale, som da i starten da Adam og Ivan snakkede. Der kan man kun se fra brystet og op så man er tæt på personen, men man får på samme tid  lidt af omgivelserne at se.

·         Totalbillede: Det bruger man så man kan få et indblik af person og miljø. For eksempel når Ivan går hen mod æbletræet, der kan man se hele kroppen og omgivelserne.

·         Nærbilledet: man ser Ivans ansigt tæt på når han diskutere omkring æbletræet med de andre. Det er for at man kan tyde personen følelser.

·         Halvtotale: Det viser fra personernes knæ og opad, så man får et indblik af de menneskelige relationer og deres sammenspil med omgivelserne. For eksempel da Adam og Ivan  sætter korset ned i jorden.

·         Ultranære billede: Til sidst da Ivan og Adam sidder i bilen, og man kan kun se Ivans næse og mund. Det er for at vi kan se detaljer, som i den her situation, viser at han er glad da han synger i takt med radioen.

·         Supertotalbillede:  Man får et overblik over hvor man er, for eksempel da man kunne se marken og kirken.

Perspektivering:

·         Frøperspektiv: det bruger man når man vil have at noget skal fremstår større og mægtigere. Man ser for eksempel Ivan snakke i en kirke, der kigger man nedefra og op på ham (da han er præst). Man ser for eksempel også op mod æbletræet, som nok skal vises som noget helligt.

·         Fugleperspektiv: Det bruger man når man vil have noget skal fremstå lillet, svagt og afmægtigt. Man ser for eksempel ned mod de mennesker der sidder i kirken, som hører præsten tale (da de ikke har ligeså meget magt som præsten).

·         Normalperspektiv: Der er typisk mest normalperspektiv i filmen, altså når man kigger på noget neutralt.

Kamera og klipning:

·         Zoom ind: På æbletræet, da det betyder noget helligt.

·         Zoom ud: Da Adam står i regnen efter at have set lynet slået ned på æbletræet, det viser en form for forbavselse.

·         Statisk kamera: Viser ro og stabilitet

·         Panorer: Når kameraet bevæger så vandret om sin akse, for eksempel da Ivan gik til æbletræet, så bevægede kameraet med ham, det viser bevægelse.

·         Tilte: Når kameraet bevæger sig lodret mod sin akse: Da Ivan samler æblet op fra jorden følger kameraet med. 

Et eksempel på normalperspektiv: Her vises Adam og Ivan, de har byttet plads, der er vist tre kors, og de er vist ligestillede.

Symbolik i Adams Æbler af Vincent, Hannibal og Martin

Symbolik i Adams Æbler
En symbolikanalyse af Vincent, Hannibal og Martin

Vi har valgt at berøre fire symboler i filmen ”Adams Æbler” af Anders Thomas Jensen.
Disse symboler er hhv. Bibelen, Korset i form af de mange kors vi møder i filmen, Æblet aka Stridens Æble i følge græsk mytologi, Vand i form af regnvejret.

Bibelen:
I filmen Adams æbler (2005) af Anders Thomas Jensen spiller Bibelen en vigtig symbolsk rolle. Bibelen falder på gulvet flere gange og lander hver gang opslået på Jobs bog. På denne måde gør filmen opmærksom på, at beretningen om den hårdt prøvede Ivan er en parallel til Jobs lidelseshistorie


Korset:
De kors vi møder i filmen, symboliserer en masse ting, såsom kristendommen, altså den gengse religøse tiltro der er som udgangspunkt i filmen, men også lidelse og døden samt frelse og opstandelse.
Korsene spiller en vigtig subliminal rolle, især hvis vi tager udgangspunkt i lidelse, død, frelse og opstandelse.
Disse roller ser vi udfolde sig i striden mellem Ivan og Adam foruden de prøvelser de tilsammen bliver udsat for, samt skudepisoden hvor Ivan bliver skudt i hovedet, men som på mirakuløs vis overlever ved at hans tumor er blevet skudt væk i episoden.

Æblet (Stridens Æble)
Æblet kan symbolisere mange ting i alle former. For mytologi og religion, er æblet et vigtigt symbol. I græsk mytologi findes fortællingen om “stridens æble”, et gyldent æble, som stridens gudinde Eris kastede ind mellem de olympiske guder ved en bryllupsfest.
På æblet stod: “Til den smukkeste” hvorefter både Hera, Athene og Afrodite mener det er til dem. Dette kunne vise striden mellem Adams ondskab og Ivans ensporede kamp, men da historie er baseret på en kristen fortælling kan vi også trække nogle pareller til syndefaldsmyten, hvor Adam og Evas spisning af frugten på Kundskabens Træ bliver årsag til, at de uddrives af Edens Have. Senere tradition, bl.a. i billedkunst, har identificeret frugten som et æble, hvilket er medvirkende til, at æblet også symboliserer synd, død og videbegær i dag.
Eksempelvis kan vi se det, at spise af kundskabens frugt også bliver udnyttet fx i computerfirmaet Apples logo.
Synd og død er tydelige parelleller til Adams æbler ved den synd Adam og Gud begår mod Ivan og døden som vi får at se dels ved Pouls død og ved Ivans nærdøds oplevelse.

Regnvejret (vand):
Hovedsageligt så symboliserer regnvejr frugtbarhed, men i denne film oplever vi noget andet. Regnvejr kan nemlig også forekomme som et kaossymbol, i form af syndfloder og oversvømmelser mm.
Som der står i formuleringen af fredskongen i salmen 72,6: ”Som regnen falder på nyslåede enge, / som regndråber væder jorden, / skal retfærdighed blomstre i hans dage”.
Med dette citat kan vi perspektivere til Adams opførsel overfor Ivan.