mandag den 22. september 2014

Personkarakteristik af Ivan:
Ivan er en speciel mand. Han er præst i en kirke, et sted på Sjælland. Han tager kriminelle ind til kirken og hjælper dem på rette spor – sådan skal det se ud. Han lider af kræft, han har en tumor i hovedet. Han lider også af en sindssygdom, hvor han benægter alt dårligt der sker i hans liv. Han mangler situationsfornemmelse. Hvis der sker noget dårligt, benægter han det og forvrænger sandheden. Bl.a. da Khalid begynder at skyde på fuglene og tilfældigvis rammer Gunners kat, begynder han at sige at det ikke er Khalids skyld, men at den bare faldt ned. Den havde set skidt ud de sidste par dage. Og man skal ikke begynde at beskylde andre noget, de ikke har gjort (hvilket de har).
Han har haft et turbulent liv. Da han var barn, blev han voldtaget af sin far, hvilket Ivans søster også gjorde. Hans kone begik selvmord, og hans søn er spastisk lammet.
Ivan får to hjerneblødninger igennem filmen – på grund af Adam. Hver gang han får dem, går sandheden op for ham. At hans liv ikke er så perfekt som han går og bilder sig selv ind. Hans søn ér spastisk lammet, hans kone begik selvmord fordi hun ikke kunne klare presset, og hans far voldtog ham faktisk. Men inden for kort tid begynder han at forvrænge sandheden igen, og gøre den mere positiv og ændrer på historien.
Ivan mener at Satan er efter ham og prøver at teste ham. Da Adam brændte hånden på komfuret og beskylder Gunner for at have glemt at slukke det, kommer Ivan efter ham og siger at det ikke er Gunners skyld. Det er Satan der prøver at teste Adam, ved at lade ham brænde sin hånd.
Det øjeblik i kirken hvor Adam smider alle sandheder ud, og Ivan får en hjerneblødning, da begynder sandheden for alvor at gå op for ham. Efter at han kommer hjem fra hospitalet igen, så fortæller han alle at han har en tumor og at han ikke har særlig lang tid tilbage at leve i. 
Som person er han kærlig, giver plads til alle. Han kan godt lide fred og kærlighed. Han skal have plads til ro og hvile, men er meget aktiv i de andre beboeres liv i kirken. Han tror på det gode i mennesker, der står i Adams journal at han er ond, men Ivan fortæller at han ikke tror på at nogen mennesker er onde
Sammenligning mellem Adam og Ivan:

Adam og Ivan er to vidt forskellige personer, i starten af filmen. Adam er nynazist, og Ivan er tilhænger af kirken og Gud – hvilket Adam på ingen måde er. Adam er stille og Ivan snakker rigtig meget.
Deres forhold er ikke så godt til at starte med. Adam prøver at få Ivan til at bryde sammen, og ved hjælp af sine ord, får Ivan en hjerneblødning – to gange.
Adam vil gerne have at sandheden skal gå op for Ivan, så han kan blive ”rask” fra sin sindssygdom. At Ivan går rundt og lever i sin egen verden, er ikke særlig sundt, så Adam vil hellere være ond og sidde og fortælle alle sandheder og Ivan til ham.
Adam er ond, bevidst. Antagelse at han ingen uddannelse har. Han er lige kommet ud af fængslet.
Adam vil til start ikke snakke med Ivan. Man kan se på ham at han synes Ivan er latterlig at høre på. Ivan vil gerne have at Adam skal have et mål mens han bor i kirken – at bage en æblekage. Derfor bliver Adam sat til at passe æbletræet. Der kommer nogle udfordringer, hen af vejen. Ivan får 2 hjerneblødninger pga. Adam og indser at han skal dø. Han begynder at blive ligeglad med ting og skifter fuldstændig karakter. Her indser Adam at han havde lavet en fejl, ved at blive ved med at prøve at nedbryde Ivan og prøver at gøre det godt igen. Ivan får skudt sin svulst ud af hovedet og overlever derfor mirakuløst. Senere ser vi at Ivan og Adam er blevet venner og leder kirken sammen. Ivan og Adam er i lang tid stort set modsætninger. I starten er Adam ”ond” mens Ivan er god. Og da Ivan begynder at blive ligeglad med tingene, begynder Adam at prøve at holde styr på tingene. I slutningen virker det som om de finder hinanden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar