Romantikken - Indvielsen

Indvielsen af Adolph Wilhelm von Staffeldt.

1)      Oplægning på i går.

-          Billede af Joseph Wright.àEksperimentet med luftpumpen 1768.

2)      Billede

-          Af Caspar David Friedrichà Vandreren over tågehavet 1818.
Beskrivelse af billedet.
àBefinder sig over tågen, ligner en der har opdaget stedet, fint klædt på, kommer evt. fra indre by, på opdagelse.

3)      Indvielsen af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt. à Spørgsmål til digtet.

1: Hvad handler digtet om (hvem, hvad, hvor)? Gennemgå det ord for ord, vers for vers og strofe for strofe. Giv hver strofe en overskrift.

Strofe 1:

    Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,

    Himlene smiilte,

    Og saae med Længsel i Dybet ned,

    Bølgerne Hviilte,

    Da hælded Solen til Havets Bryst,

    Og rundtom rødnede Luft og Kyst.

   

Han sidder på kanten ved Sundets bred. Han nyder udsigten af vandet. Solnedgang. Klar himmel.

Overskrift: Solnedgangen over havet.

Hvem: En mand.

Hvad: Han sidder på kanten ved Sundets bred. Han nyder udsigten af vandet. Solnedgang. Klar himmel.

Hvor: Ved havet.

Strofe 2:

    Og brat fra Skyen en Strængeleg

    Anelsen vakte,

    I Aftenrøde Musen nedsteg,

    Harpen mig rakte

    Og rask et brændende Kys mig gav,

    Nedsynkende i det luende Hav.

   

Hvem: Manden og musen

Hvad: Manden overværer Musen der bliver sunket ned fra himlen.

Hvor: Ved havet.

Overskrift: Musisk lidenskaben. Musen. Det kommer an på hvordan man fortolker teksten.

Strofe 3:

Da rundt en anden Natur der blev:

Vindene talte;

Fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,

Aanderne kaldte;

Et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,

    I Alt mig vinked min egen Gestalt.

   

Hvem: Manden. Jeg-personen.

Hvad: Naturen ændrer sig. og en åbenbaring kommer for ham. Han ser sig selv I et nyt perspektiv.

Hvor: Ved havet.

Overskrift: Åbenbaring.

Strofe 4:

    - Dog blev fra nu for Tanke og Trang

    Jorden et Fængsel;

    Vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang

    Hjertet sin Længsel,

    Dog brænder mig Kysset, jeg kjender ei Fred

    Førend jeg drager Himlene ned.

   

Hvem: Jeg-personen.

Hvad: Han døde da han så sin egen sjæl. Han har nu fundet fred I Himlen.

Hvor: Fra Jorden til Himlen - opsendelsen.

Overskrift: Opsendelsen fra Jord til Himmel. Enden på livet

(EL tilføjer)
NB: Vi talte om, at der sker en forandring - og at det 'billedligt set' kunne læses som om, at han dør. Men en egentlig fysisk død er der ikke tale om.
"Drager himlene ned": jeget vil have himlene ned på jorden (Ideernes verden), han vil have verden forenet (fænomenernes og ideernes), men det kan ikke lade sig gøre, og han forbliver splittet - og længes efter ideernes verden.  

2: Komposition: hvordan er digtet bygget op (vers, strofer) – giv hver strofe en overskrift? Gør rede for rim generelt, og hvordan det er brugt i Indvielsen.

Der er 4 strofer.
I hver strofe, er der 6 vers.
Overtekster på stroferne:

1 strofe: Solnedgang

2 strofe: Inspiration

3 strofe: Natten

4 strofe: Den gode død

Rim kører generelt i en form der kan beskrives som: A-B-A-B – kaldes også krydsrim.
C-C kaldes for par-rim

I dette digt, benyttes der A-B-A-B-C-C
Dette kaldes Krydsrim og par-rim.

3: Find eksempler på billedsprog i digtet. Gør kort rede for definitionen af de troper, I finder.

1: Strofe
Personificering og Besjæling i udtrykkende Himlen smilte, bølgerne hvilte, Havets bryst samt Rundt om rødnede Luft og Kyst.

2: Strofe
Der sker en besjæling i sætningen ”og Brat fra skyen en strængeleg”.

Hele vers 2 er stort set en stor metafor med besjælings elementer.

3: Strofe
Besjæling i ”Vindene talte” samt ”Ånderne Kaldte”
Personifikation og metafor i de sidste to sætninger.

4: Strofe
Hovedsagligt metafor for udspillet af tanker.

4: Hvem var Staffeldt? Lav en kort præsentation af forfatteren.

-          Adolph Schack von Staffeldt stammede fra en adelig familie og blev født 28. marts 1769 på Rügen. Hans far døde tidligt, men som ham blev han sat i officerslære i København. Efter Staffeldts endte militær uddannelse, bliver han tildelt et stipendium der gør at han kan læse til statskundskab i Göttingen og drage på en 5årig lang uddannelse. Undervejs på hans rejse stifter han bekendtskab med den græske oldtidsfilosofi der befinder sig i Tyskland. Staffeldt spredte digte, men kom for sent da den romantiske bølge ramte KBH. Staffeldt kom da til at stå i skyggen af Öchlenslagers udgivelser, og Staffeldt havde svært ved at finde 300 subskribenter til sin sidste samling i 1808. Staffeldt fik ikke sin elskede, men til gengæld blev han en fin embedsmand som blev direktør for byen Slesvig i 1814.