Hans Christian Andersen

H.C Andersen blev født den 2. April 1805 i Odense.

Allerede som 14 årig, flyttede han efter eget initiativ til København for at gøre lykken. Han kom fra en underklassefamilie, så han måtte kæmpe sig op fra bunden fra starten af. Først i det folkelige gennembrud i starten af 1900 tallet, fik hans klassefælder mulighed for at læse hans værker. Han bliver beskrevet som en outsider.

Han startede ikke med at skrive eventyr, men han skrev i alle genrer.

I 1835 begyndte han at specialisere sig inden for at skrive eventyr. I årene 1835-1872 udgav H.C Andersen 160 eventyr og historier.

I 1830erne, henvendte H.C Andersens historier sig mest til børn, i 1840erne begyndte de mere og henvendte sig til det voksne publikum og fik et mere filosofisk præg. Det var meget nyt at rette sine fortællinger til det yngre publikum i tiden hvor H.C Andersen gjorde det.

Han skriver sine eventyr i talesprog med mange små adverbier, der underbygger troværdigheden. I sine eventyr, kunne han også finde på at give dyr menneskelige træk som f.eks. moderstolthed og ærgerrighed, men beholder samtidig deres dyriske egenskaber og skaber dermed en form for ironi.