Dansk 06-03-2015

1)      Opfølgning på Martin. A. Nexo.

-          Pelle erobreren + lønningsdag
Pelle erobreren er denne fattige mand, som med sin familie flytter fra Sverige. Pelle og hans familie er meget fattige og prøver derfor lykken i Danmark.

2)      Dagens lektie
DANSK LITTERATUR FRA RUNER TIL GRAFFITI, Systime, 151-153 (kernestof)
Læs om Johannes V. Jensen til timerne.

-Repræsentant for socialdarwinisme

-Lavpriser maskinerne ’’Et stykke smedet natur’’ (udvikling/industrialisering)

- Religion: udslag af åndelig dovenskab – ”Et stykke smedet natur)

- Columbus –> af nordisk afstamning.

3)      Paa memphis station

-          Denne Jeg-fortæller er strandet på Memphis station, han ligger straks mærke til omgivelserne og beskriver enormt meget sine sanser.

4)      Arbejde med teksten:

Digt 2.Q:

Strandet på en station

Mit hjerte bankede, jeg stod som en fremmed mellem flere hundrede personer. Jeg så mig omkring, hvor er jeg? Er jeg faret vild? Jeg kan ikke forstå alle de skilte, det står mest på kinesisk, der er også lidt engelsk, men dog ikke nogen at spørge. Mit engelsk er ikke lige det bedste, det også bare det kraft Edmée tog, der ikke siger hvor man er! Kan ikke forstå det her, hvad skal jeg gøre? Alle de mennesker har så travlt, alle ved hvor de skal gå, undtagen mig, står bare stille og iagttager dem. Der er store og små, men alligevel ligner de alle hinanden, nej, ikke på udseendet, men på det menneskelige mål, alle har nemlig et mål i livet, alle skal til et givet punkt, hver evig eneste dag. Man tror man er så forskellig, men alligevel ikke. Jeg så mig omkring, efter en udgang. Der! Ikke så stort, men alligevel en udgang, jeg begyndte at gå mod det. Larmen var overvældende af alle de samtaler der var rundt omkring. Lugten af sved kom tit, det for forfærdeligt, der var så lidt plads, man skulle hele tiden gå ind i nogle, og ingen undskyldte, der var ikke tid. Mit hjerte slog hurtigere og hurtigere, togenes lyde kunne høres, en efter en, i det mindste har de en retning at gå efter. Jeg nåede til hoveddøren, men stoppede op, hvad laver jeg? Jeg kommer nok bare til at fare mere vild herude! Jeg vendte om, men mængden var for stærk, de slyngede mig ud af stationen og ud på gaden, jeg løb hurtigt over mod en væg, og stod der. Jeg kiggede mig omkring. En fremmed i en ny verden, en ny verden…

Simone

Stationen er tom. Jeg står ude i ingenmandsland. Aldrig havde jeg troet at en station i Louisville, Kentucky, kunne være så tom.
Omgivelserne er smukke. Der er landskab over alt. Solen skinner smukt på himlen. Men alligevel er der noget i luften der fortæller mig at det ikke er meningen at vejret skal være godt
Hvornår kommer toget? Kommer det nogensinde? Det ved man ikke. Der er ikke skilte der viser vej. Ingenting. 
Jeg føler en form for ubehag. Jeg hører mennesker der kommer gående. En lille gruppe kvinder dukker op bag togstationens forladte bygning. De snakker lavt og kigger underligt på mig. Hvad laver jeg dog her, kan man næsten høre dem sige. Hurtigt forsvinder de igen, man ser ikke hvorhen.
Jeg kigger rundt. Der er nu ikke en sjæl at få øje på – endnu engang. 
Pludselig begynder det at larme i det fjerne. Torden er på vej. Skyerne bliver hurtigt grå. Regnen falder lige så stille. Nu kommer lynene. Jeg søger ly i stationsbygningen, men der er låst. Halvtaget er hullet og giver ikke meget læ. 
Aldrig skal jeg tage alene af sted igen – og aldrig skal jeg lande et så gudsforladt sted. En ubehag man ikke har set mage. 
Rejsen må snart have en ende. Nu vil jeg gerne hjem til lille Danmark. 
Ligesom jeg har tænkt min sidste tanke, kommer toget larmende. Jeg vader våd ind i toget, og ser at det er tomt. Der er ingen, ud over mig selv. Jeg bliver skræmt af tanken om at være alene. Men det ændrer sig hurtigt, da der kommer en togkontrollør. 
Endelig er jeg i lufthavnen, efter flere timers togtur. Nu kan jeg komme hjem.

Alene

Jeg står strandet her, på denne kolde mørke station. Klokken må være lidt over 19.00 men jeg ved det ikke, for det store ur er gået i stå. Jeg kan se tusmørket falde på og vinden bide i mine tær. Hvorfor kommer det åndssvage tog ikke? Jeg gør mig nogen tanker på om jeg skal tage et andet tog den modsatte vej? Men jeg venter. Vinden bliver hårdere og hårdere og koldere og koldere. kan lugte en fugt i vejret nu, mon det snart begynder at regne? Jeg har ingen paraply? Og kun min tynde røde lynlås trøje på ud over min sorte T-shirt. Mine tynde gummisko er heller ikke vandtætte! Hvor bliver det tog af! Har ventet på denne kolde tomme station i flere Timer nu? Hvor længe kan jeg endnu vente? Jeg går hen mod telefonboksen for at lave et opkald? Den første dråbe rammer min kind. den føles både varm og kold på sammentid. Pis tænker jeg? Nu bliver jeg jo også syg! Jeg ser telefonboksen rundt om hjørnet og føler en Glæde inden i, men den bliver hurtigt skiftet ud med frustrationer. Telefonen er død. Sikke en lorte station. Jeg høre en larm komme nærmere, og kan se to lygter! Det TOGET! Juhu så skal det hele nok gå. Det kommer nærmere og nærmere, men suser lige forbi mig? Hvad!? Gennemkørende! Fanme nej! Jeg vil HJEM! Jeg sætter mig ned, fortvivlet i mine egne tanker! Mens regnen begynder at tage fart! Jeg kigger til højre og får øje på en cykel i busken? Skal jeg tage den og cykle til den næste station?

Strandet i Paris

Jeg stod på en station i Paris, Frankrig Larmen fra bilerne i midtbyen, Regnen der Silede ned. Jeg stod helt alene og tænkte Jeg stod og ventede på toget, som ikke kom. Jeg så et egern i mørket, som kravlede op i et træ. Jeg vidste jeg var strandet og kedet mig Måske er det farligt at stå her. Der kunne komme en forbryder forbi. Ingen vil se det Skulle jeg gøre noget andet og tage toget den anden vej? Hvorfor er tiden gået i stå? Mangler noget at slå den ihjel med. Hvorfor er der ingen biler herude? Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre Jeg ændrede min kurs og besluttede at vente på toget, som gik den anden vej. Jeg vidste ikke, hvornår det kom, men besluttede mig at stå og vente på det næste tog i en eller anden retning Her stod jeg og ventede. Lige her i Paris, Frankrig. Jeg kan se Eiffeltårnet lyse og blinke kraftigt, men det var langt væk. Gad vide hvor folk er henne. Er det her et upopulært område? Havde ikke regnet med at stå alene i Paris, Frankrig på en øde station i udkanten af byen, hvor ingen mennesker kom forbi. Hvorfor er verdenen gået i stå her? Hvorfor er jeg et sted, hvor verden er døv og uflyttelig, hvor skaberen er talentløs? Jeg aner ikke hvordan jeg havnede her i den her situation på denne øde station i Paris, Frankrig.